Bondegården Lillelund

Kød med god samvittighed!

Mød Valdemar og “Viktor”!

Den 5. oktober blev vi en beboer mere her på Bondegården Lillelund! Denne gang var der dog hverken tale om en gris eller ko, men den yndigste lille dreng, som har arvet sin fars gode udseende og sin mors milde temperament!

Det er dejligt at have sikret os en arving til gården! Men moderen mener dog alligevel, at det varer lidt inden han for alvor kan bidrage med det fysiske arbejde hos dyrene…. Vissevasse! Det er bare at komme igang!

Den dovne knægt ligger bare og hygger sig?!

img_0132

Vi fik i mandags en rigtig hyggelig overraskelse!

Nadia, som havde været vågen det meste af natten mellem søndag og mandag ( – Det er dejligt at være blevet forældre…) sagde, at køerne havde “muhhet” hele natten, så da jeg tidligt næste morgen skulle afsted på arbejde, lod jeg bilens forlygter “feje” hen over folden.

Midt på folden lå “Mini Muh” med en fin og lille og våd kalv ved sin side. Så fint!

Nadia brugte herefter dagen på at se hvordan den unge førstegangskælver opførte sig i sin nye rolle som mor… Det var ikke den mødregruppe, som hun troede hun skulle bruge tid med?!

“Mini Muh” gjorde det så fint. Men belært af dårlige erfaringer fra foråret, hvor vi mistede en kalv, besluttede vi os for at sikre, at de kom godt fra start. Vi valgte, så snart jeg kom hjem fra arbejde, at flytte dem over på den tomme grisefold. På den måde sikrede vi dem ro, samtidigt med, at vi var sikre på, at kalven ikke gik gennem hegnet og “blev væk”.

img_0170

Den lille tyrekalv søgte yveret rigtig fint, men jeg var usikker på om han blot slikkede på patten, eller om han tog den rigtigt. Så jeg valgte at give den lidt råmælk, som vi havde liggende i fryseren. Han suttede rigtig fint på flasken og søgte straks efter over til mor. Så jeg var tilfreds og kunne sove trygt resten af natten!

Det går stadig godt med kalven, så nu tror vi efterhånden så meget på ham, at vi har sat øremærke i…. 00179. – Navnet er “Viktor”… Som vistnok stammer fra det latinske ord for “Sejr”. Det er da lidt en sejr, med sådan en efterårsgave!

Mikaels og Viktors første selfie!!:

img_0171

 

FacebookTwitterGoogle+Del

“Luna” og andesjov…

dsc_0153

Meget er sket på Bondegården Lillelund henover sommeren. Som tidligere skrevet, så var vi nødsaget til at slagte Sofie. Det gjorde jo, at vores anden polt, Sonja manglede lidt selskab. Det var egentlig ikke det store problem i begyndelsen, da Sonjas fold grænser op til folden med vores slagtesvin, og at hun derfor hele tiden kunne se og høre andre grise. Ikke desto mindre, så gjorde vi meget ud af, at bruge mere tid ude ved hende, og det var tydeligt, at hun havde et afsavn til Sofie, idet hun søgte os og slagtesvinene meget.

Vi var nød til at handle på denne nye situation relativt hurtigt, da vi jo som bekendt skulle aflevere slagtesvinene på slagteriet i Egtved d. 12. september. Herefter ville Sonja komme til at gå alene, hvilket vi ikke havde lyst til at byde hende.

Vi havde flere løsningsmuligheder, men valgte i sidste ende, at hente en ny polt udefra. Vi har hele tiden haft et ønske om at avle på Gl. Dansk Landracen. Dette kommer sig bl.a. af, at grisens udseende er enormt charmerende med sorte aftegninger, hvilket ville være mindst ligeså charmerende på smågrise. Men hovedsageligt handler det om, at racen er kendt for at være gode og selvstændige mødre og dette er væsentligt for os, da vi jo på dette område er ganske uerfarende.

5 dage inden slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet, spændte på vi en trailer på hver af vores biler og drog mod Ribe, hvor vi forinden havde været i kontakt med Morten, som havde polte af Gl. Dansk Landrace til salg. Han formidlede endvidere kontakten til en ven i samme område, som vi kunne købe en grisehytte af. Da indkøbet af ny polt, jo mildest talt kom ubelejligt oveni slagte-proccesen, så valgte vi at benytte os af dette tilbud. Hytten var i ganske fin stand og vi fik den læsset på den ene trailer.

Herefter kørte vi hjem til Morten og hans familie, som på mange måder udlevede ”bondegårdsdrømmen” med mange af de samme kerneværdier som vi selv har i højsæde. Vi fik udvalgt os en polt fra flokken, som blev læsset i i transportkassen bagpå trailoren. Herefter gik turen hjemover, hvor vi var noget spændt på, hvad Sonja ville sige til det nye selskab. Nadia fik hurtigt fundet et navn til den nye polt, som kom til at hedde Luna.

Det var efterhånden blevet tusmørke inden vi trillede ind i indkørslen hjemme på Bondegården Lilleund. Dette gjorde ikke ligefrem at arbejdet med at få læsset grisehytten af med traktoren og efterfølgende bakket trailoren hen til folden mindre udfordrende. Men det lykkedes, og Luna blev præsenteret for sit nye hjem og for sin nye roomate, Sonja.

Luna er lidt yngre end Sonja og ren gl. Dansk Landrace, hvor Sonja er en blanding af 70’er grisen og Gl. Dansk Landrace. Sonja har hovedsageligt udseende og størrelse efter førstnævnte, hvilket gør at størrelsesforskellen var markant.

Sonja brugte den første del af aftenen på at drøne rundt efter Luna i folden. Luna virkede ærlig talt ikke ligefrem tryg ved det. Vi besluttede os dog for, at lade dem vænne sig til hinanden og forhåbenligt blive enige og rollerne.

De efterfølgnede dage, blev vi bekræftet i, at denne beslutning havde været den helt rigtige.

De to polte var nemlig blevet rigtig fine venner. Selvom vi havde sørget for, at de havde en hytte hver, så sov de alligevel sammen i en stor klump i Sonjas hytte.

Når Sonja forsøgte at tage sig et mudderbad eller en lur, så var det ikke uden Luna, som var blevet så tryg ved det hele, at hun yndede at drille Sonja og kravle op på hende og trampe lidt rundt. Sonja er meget tålmodig med Luna, men kan sagtens sætte hende på plads, hvis hun bliver ved med at drille. Generelt har de fået et rigtigt sundt forhold til hinanden.

dsc_0115

Dagen efter ankomsten til Bondegården Lillelund kunne Luna (ligesom Sonja) håndfodres med nedfaldne blommer fra blommetræet. Det er altså skønt at holde dyr på den måde!

Udover Sonja og Luna, så har de sidste par uger, også været tiden, hvor vi har brugt en del krafter på at planlægge og klargøre til at slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet. Størrelsen på grisene var vi lidt spændte på, men det viste sig, at vi generelt havde ramt målet på 90 kg(slagtet vægt) pr gris ganske okay. Nogen lidt over, nogen lidt under, men ganske hæderlige i størrelsen generelt. Slagteren, Axel roste kødets kvalitet og grisenes størrelse og fedtprocent, hvilket vi naturligvis var glade for.

De partede grise blev afhentet og udleveret til kunderne d. 14. september. Selve tidspunktet for slagtningen kom hurtigere i år end vi havde forventet. Om det har haft indflydelse at vi har lavet flere foderstande, hvorfor flere grise kunne spise samtidig, eller om det er den forlængede sommer, der er har gjort, at de ikke som vanligt har tabt sig lidt hen mod efteråret, det er ikke til at spå om. Men klar var de! Ærlig talt, så er det heller ikke voldsomt ubelejligt for os, da Nadia er højgravid og har termin midt i oktober, hvor vi plejer at slagte. Så det er nok lidt en lettelse for os.

dsc_0131

Men det er ikke kun Nadia som har ruget hele sommeren. Faktisk har vores Andemor, Anette ligget på rede det meste af sommeren. Dette afstedkom, at der omkring d. 1.september klækkede tre fine ællinger ud. Det var ikke helt så mange, som vi havde ønsket os, da hun i alt lå på 10 æg, men det er samtidig også første gang hun har ruget to kuld ud på et år. Det er derfor svært at være rigtig utilfreds. Ællingerne fra det første kuld er efterhånden blevet store og bruger alt den vågne tid udenfor andehuset sammen med andefar, Per.

Størrelsen varriger meget alt efter kønnet, og det er derfor tydeligt for os at se, at det første kuld har givet to store hanner og fire fine hunner. De skal nok blive klar til slagt inden jul. Så håber vi bare at vores tid også er til det, når vi nu snart bliver endnu en bonderøv på matriklen…

Det er ikke alle dage, som er lige sjove…

Af og til, så fremstår vores bondegårdsliv romantisk og ubekymret, men sådan er det ikke altid.

Engang imellem sker der ting, som er uforudsete og rent ud sagt “trælse”… Det kan for eksempel være, når hønen går af reden 5 dage for tidligt eller man kommer ud og ser at en ælling er druknet i vandkarret, eller at grisene – igen,  har ødelagt noget af indhegningen.

Sådan en “træls” ting ramte os også i sidste uge.

Sofie- den ene af vores to polte, som vi satsede på skulle give os griseunger til næste år gik pludseligt hen og blev halt på sit ene bagben. Når grisene holdes på den måde, som de gør hos os, så sker det engang imellem, at vild leg eller små magtkampe ender i småskrammer. Ligesom en god gang “grisegalop” igennem mudderhullet kan ende i et forstuvet ben. Den slags hører med, og det går hurtigt over.

Der var dog noget ved Sofies halthed, som bekymrede os. Hun støttede nemlig slet ikke på sit ene bagben. Så vi fulgte hende tæt nogle dage, for at se om det blev bedre. – Det gjorde det desværre ikke. Hun kom godt nok rundt i folden, fik spist og drukket, men lagde sig så snart hun fik muligheden for det.

Sonja – hendes kuldsøster og bedste veninde, beskyttede hende og derfor var det ikke så nemt at få benet undersøgt. Vi valgte derfor at isolere Sofie og læsse hende i grisekassen bag på traktoren, så vi kunne få hende undersøgt ordentligt.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores bekymring var berettiget. Benet havde en skade og var sandsynligvis brækket lige over “knæ-“leddet. En skade, som gav hende smerter og som vi ikke kunne forsvare at hun skulle gå rundt med.

DSC_0012

Så efter mange panderynker og bekymringer kørte vi hende godt væk fra folden, gav hende en spand foder, åbnede grisekassen så hun kunne gå ud i lysningen, hvorefter Mikael aflivede hende med sin jagtriffel.

Man siger, at der ikke er noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder heldigvis også i dette tilfælde, for alt det gode kød skal jo ikke gå til spilde.

Et dyr som har fået den type skade kan oftest nødslagtes på ejendommen og derefter køres til slagteriet. Det kræver dog, at dyrlægen udsteder en attest, som siger, at dyrets kød ikke fejler noget.

Vi valgte i stedet at slagte hende selv. Hun skulle jo alligevel havne i vores fryser, så vi besluttede os for at tage udfordringen op.

DSC_0017

Efter Sofie var aflivet, blev hun straks hængt op og “afblødt” for at tømme slagtekroppen for blod.

DSC_0023

Herefter skulle kroppen “skoldes og skrabes”.  65-70 grader varmt vand hældes over huden, sådan at børsterne slipper, hvorefter overhud og hår kan skrabes af.  I virkeligheden bruger man vist et “skoldekar”, hvor hele kroppen kan nedsænkes. Det havde HELT sikkert gjort det hele noget lettere! Men med mange gryder vand, en elkedel og hjælp fra Mor-Hanne, så lykkedes det os alligevel at nå ind til den hvide svær hele vejen rundt.

DSC_0038

Derefter skulle indvoldene tages ud og hoved og tæer skulle skæres fra.

DSC_0039

Til slut skulle kroppen skylles, hvorefter den fik lov at hænge tildækket indtil næste morgen.

DSC_0042

Kroppen blev delt i to og båret ind i køkkenet til partering. Pludseligt blev det meget tydeligt, hvor godt vi er vant, når vi modtager en “halv gris” fra slagteren. Det var svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle få fine stege og koteletter ud af slagtekroppen.

DSC_0045

Men med lidt besvær (og meget lidt erfaring) fik vi delt dyret op i anstændige stykker.  Nogle af stykkerne skulle vi gætte os til.  Som Far-Torben fra sin kaffekop kommenterede: “Jeg syntes, at det dér, ligner stegt flæsk!”

Vi fik også en del kød til hakkekød, så den lille KitchenAid med kødhakker kom på overarbejde :)

DSC_0048DSC_0050

DSC_0057DSC_0051DSC_0056

Når grejet nu alligevel var kørt i stilling, besluttede vi os dagen efter for at lave grillmedister. Et projekt som vi længe gerne har villet eksperimentere med. Det blev til endnu en lang dag i køkkenet og to forskellige slags pølser: En med purløg og citrontimian og den anden med ost og chili.

De er prøvesmagt og de smager dejligt! Næste gang skal vi dog nok bruge en lidt federe fars, så de kan blive endnu mere saftige!

DSC_0058DSC_0061

Der blev også tid til at ligge et baconstykke i salt/krydderlage og få lagt en skinke til tørsaltning, så den bliver klar til lufttørring.

Sommeren er over os!

DSC_0070

Så er det efterhånden tid til en opdatering fra os på Bondegården Lillelund igen.

Vi har haft flyvende travlt med alle vores dyr, og der er virkelig sket noget siden sidst.

Sonja og Sofie er blevet større og er flyttet i eget hus ude på marken. De er helt tossede med huset, som Mikael har bygget af alverdens genbrugsmateriale, som vi havde liggende rundt omkring på Bondegården. Hytten er blevet så fin og de er virkelig glade for den.

Kort tid efter Sonja og Sofie flyttede ud på marken, så flyttede, traditionen tro, 14 små grise ind i stalden. De skulle ligesom de andre år, lige havde den første tid indenfor, inden de var klar på det barske danske forår. De 14 små grise voksede lynhurtigt og blev klar til at flytte ud på marken. Den store udflytning skete for godt en uge siden. Med deres grisehus fyldt med frisk halm og en bøn til Vor Herre om nogenlunde tørvejr de næste par dage, så håber vi at de kommer godt fra start som frilandsgrise.

D. 11. maj skete det så! Andemor havde så tålmodigt ligget og passet reden med sine 14 æg i godt 35 dage, før det første klækkede. I alt 7 små dunede gule/sorte banditter kom der ud af kuldet. Vi havde naturligvis håbet at de sidste ville klække også, men da andemor forlod reden, så måtte vi havde tillid til, at hun heller ikke selv troede på det mere. Om det er fordi hun er ved at være en moden andemor, som ikke ligger æg af samme kvalitet som tidligere, uheldigt eller noget helt tredje er svært at sige. Men de syv små ællinger er i hvert fald enormt nuttede og både andemor og andefar er så dygtige til at passe på dem. Og man skal ikke tage fejl, de passer på dem for en hver pris. Også selvom man kun vil skifte vandet hos dem! :-)

På hønsesiden, så har vi efterhånden fået os noget af en flok! Desværre så er Nadias øje for at se forskel på haner og høner, imens de er kyllinger, ikke det bedste. Derfor har vi fået 5 haner! Og selvom de nu opfører sig nogenlunde overfor hønsene, så er det lige i overkanten. Vi har derfor planlagt, at vi en af de nærmeste dage, skal sortere lidt i flokken af haner, så vi kun står tilbage med en enkelt, hvilket er rigeligt til hønsene. Udvælgelsen af hvem der skal leve og hvem der skal i fryseren, har de helt selv afgjort. To af hanerne er af racen New Hampshire. Selvom de er flotte, så er de helt klart mere aggressive end de tre andre af racen Sort Maran. De er faktisk så aggressive, at de både har angrebet, Mikael, Nadia og Thomsen!! De tre sorte Maran er alle flotte fulge, men det er klart, at vi helst vil beholde den roligste af dem, så vi stadig, uden at skulle være på vagt, kan have dem til at færdes frit på hele ejendommen.

Vores skotter er efterhånden klar til at komme ned på deres sommerfold. Meeen Mikael er ikke helt klar til at flytte dem. Hvorfor, er jo ikke til at vide. Men som de fleste ved, så er bukkejagten netop gået ind, og det kunne jo være, at der ville være en stor fin buk, som lagde turen forbi i sommerfolden en morgen hvor Mikael sad på skydestien med sin kikkert og riffel. Men alt dette er naturligvis kun gætterier. :-)

Vi ser frem til en forhåbentlig rolig sommer, med en masse dyr som forhåbentligt vokser og trives i et forhåbenligt dejligt sommervejr!

 

Forårs-hyggelighed

DSC_0435

Så er det lige straks forår og dermed tid til en update fra dyrene på Bondegården Lillelund. Vi har været lidt i vinterhi og ordnet en masse projekter indendørs bl.a. vores udestue, og derfor har vi ikke rørt meget på os.

Vores i alt tre katte(Tjald, Khat og Pot) er alle blevet neutraliseret, så vi ikke få uanede mængder af kattekillinger til foråret. Vi er begge nogle frygtelige bløddyr, hvorfor vi ikke for godt kan få os selv til, at aflive uønskede kattekillinger. Så tiltrods for den dyre løsning, så var det det eneste rigtige. Vi har dog begge grint lidt af, at vi er villige til at ofre så mange penge på vores ”gårdkatte”.

Vores Skotter er efterhånden ved at blive store. Især Albert, vores store tyrekalv, er ved at sætte et kæmpe stativ af et sæt horn på hovedet. I sammenligning til vores kviekalv Mini Muh, så vokser hans horn sig bredere og bredere, hvor hendes er begyndt at pege fremad istedet. Vi håber, at han det kommende år får taget sig sammen til at ”kæreste” lidt med både Mini Muh og Mor-Ko, så vi i 2017 kan få Bondegården Lillelunds førstefødte kalv.

Der er blevet skiftet gevaldigt ud i vores hønseflok, idet de fleste af hønsene var blevet nogle gamle damer. De blev derfor slagtet og lagt i fryseren, og er klar til en omgang hønsekødssuppe en dag hvor det skulle lyste. Racerne vi har valgt at lave en flok af, er New Hampshire, sort Maran og Isa Brown. Så er der nogle gode “skrukkere”, nogle med lidt kød på, og nogle gode æglæggere. Flokken er stadig ung og derfor ikke for alvor startet på at lægge æg, men vi glæder os til, at de snart har fundet sig til rette i hønsegården, så vi kan åbne lågen derind til, og se dem tøffe rundt på hele ejendommen som vi plejer.

Vores to nyindkøbte søer, som vi søgte jeres hjælp til at navngive, er kommet til at hedde Sonja og Sofie. De er flyttet ind i en lidt større boks, men er stadig i stalden, idet vi ønsker at give dem lidt mere volumen (og lidt varmere nætter) inden vi slipper dem ud på marken. De stortrives og er enormt kontaktsøgende når vi er i stalden. Som det kan ses på billederne, så er vores hund Thomsen også meget interesserede i de to tilflyttere.

Ænderne Per og Anette er igen alene i andegården, idet vi slagtede deres 9 store ællinger til jul. Vi har valgt at beholde dem endnu et år, selvom vi kortvarigt var i tvivl om, om det nu alligevel havde taget for hårdt på dem, at være forældre til 9 ællinger. Vi er dog indtil videre glade for vores beslutning, og synes allerede de grå fjer er blevet smidt. Vi har en forhåbning om, at Anette vil ruge endnu et kuld ællinger ud til sommer.

Vores sø, som blev gravet kort før besøgsgården i juni 2015 har henover efteråret fyldt sig med vand. Det er virkelig et skønt syn, når småfugle og vores trofaste fiskehejre hver morgen kigger forbi og snupper en tår vand.

Vi kan næsten ikke vente på, at foråret for alvor begynder, så vi kan komme til at arbejde noget mere i både køkkenhave, drivhus og på markerne.

Så er det lige ved at være oppe over!

DSC_0103

Så er de små nuttede lyserøde grisebasser, som vi satte på en stor grøn græsmark i foråret, ved at have udviklet sig til nogle store beskidte svin på en mudret, gennemrodet svinesti!

Vi sender de første grise afsted mod slagteriet allerede i starten af næste uge. De er lidt uens i størrelserne, så det bliver spændende at se hvordan vægten på dem er. Det ved vi først når de hænger på “krogen”.

Vi sender grisene til slagteren af 3 omgange, så der bliver et par dage at vælge imellem ifht. afhentning.

Såfremt vægten er rigtig på de første, så satser vi på, at næste omgang kommer fra slagteren allerede onsdag den 4. november.

Så hvis I der har bestilt gris ikke allerede er ved at have plads i fryseren, så skal I snart til at skynde jer! :)

Vi skal nok kontakte Jer som har bestilt, så vi kan aftale hvornår I kan afhente jeres halve eller hele gris!

 

DSC_0111

De stolte vindere!

DSC_0346

Det var et par stolte og dygtige piger som i dag, fredag, var forbi Bondegården Lillund for at hente deres velfortjente gavekasse!

Pigerne var nemlig de dygtige vindere af konkurrence fra Besøgsdagen på Bondegården, hvor de svarede rigtigt på spørgsmål om alt fra navnet på Højlandstyren til antallet af ællinger ved Moskus-ænderne.

I kassen var der lidt grønt fra køkkenhaven og drivhuset, æg fra hønsene, lidt hjemmelavet syltetøj, en pakke lufttørret skinke og 4 lækre højrebsbøffer. Derudover havde der sneget sig lidt snold i kassen til tøserne.

Tillykke med det!

Dengang der var…Højlands-kød til salg

DSC_0067

Så har vi fået slagtet det første stykke kvæg på ejendommen. Det er noget der har været under opsejling længe, men nu fik vi “endelig” taget os sammen.

Da vi købte vores damer, “nr. 13” og “nr. 14”, tilbage i forsommeren 2014 var det for at få en grundstamme i vores nye besætning. Allerede inden de blev flyttet her til ejendommen fik “nr.14” en fin lille kviekalv, “Mini-Muh”. Vi havde også en forventning om at nr. 13 var løbet og ville komme med en kalv indenfor kort tid. Det gjorde hun bare ikke… Hun havde gået med fold-tyr det andet sted, så forudsætningerne for en kalv burde være der!

Tiden gik og der skete ikke noget, hvorfor jeg gik i gang med at kigge lidt mere på hendes papirer. Hun var fra 2006, samme årgang som nr. 14, men i modsætning til 14’eren, så havde hun aldrig fået kalv! Det stod ret hurtigt klart, at vi havde købt os en gold-kvie…

Derfor måtte vi af med hende, så vi kan få et andet avlsdyr i spil…

Læs mere om vores kvæg på fanen: Køerne

Den 6. juni oprandt dagen hvor dyret skulle slagtes. Vi havde valgt at aflive hende på folden herhjemme, så hun er for snart flere uger siden blevet isoleret fra resten af flokken, så hun har gået for sig selv.  Jeg havde lavet en aftale med en dyrlæge, som kom kl. 10 om morgenen. Han skulle blot konstatere, at dyret var sund og rask. Det tog kun et øjeblik før dyrlægen kunne sætte sin underskrift med en kommentar om, at det var jo sunde, naturlige dyr.

Dyrlægen kørte kort efter og jeg gik ind og hentede min jagtriffel.

Gumlende på en grøn tot græs mødte hun sit endeligt på den fold, som hun kendte så godt. Det var en speciel følelse at skulle aflive et håndtamt dyr, men vi mente ikke, at det kunne gøres på en finere måde.

Dyret blev afblødt og med den gamle traktor læsset på traileren, så jeg kunne komme afsted til Egtved. Næsten symbolsk kørte vi ad Hærvejen det meste af vejen derned.

Slagteren fik dyret ind og fik den på “krogen”, ca. 220 kg slagtet, lød vægten.

Vi var i tvivl om kødkvaliteten på  dyret, idet der jo var tale om et voksent, halvgammelt, dyr. For selvom den generelle slagtealder er høj på Skotsk Højlandskvæg, så er dette dyr alligevel ældre end de fleste slagtedyr. Vi havde læst os til at dyr helt op til 15 års alderen sagtens kunne give gode bøffer, men alligevel var vi i tvivl om, hvorvidt vi bare skulle lave fars af dyret.

Heldigvis sagde Slagteren, at kødet var rigtig fint og indeholdt godt med fedt, så man med lethed kunne lade den hænge og modne uden at den blev “klistret” og harsk. Han syntes det var synd at lave hakkekød af forparten. Der var godt med intermuskulært fedt, som kan give en supergod “Pulled Beef” eller simreretter generelt, tilgengæld ville det give hakkekød med en ret høj fedtprocent.

Vi tog selvfølgelig i mod de gode råd og nu hænger dyret til modning i Egtved og er klar til at blive skåret ud i næste uge…

BEMÆRK kødet blev hurtigt afsat. Vi takker for interessen!!

Besøgsdagen

DSC_0235

Så kom dagen vi havde glædet os så meget til! I løbet af den sidste uge har vi knoklet på for at få Bondegården til at se fin ud. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at nogen ting ikke altid bliver nået i travl hverdag. Heldigvis har vi i denne uge haft god hjælp fra begge sæt forældre og fra Nadias små-søskende, så vi kunne få gården fin og klar:)

Vejrudsigten begyndte at true med regnvej, så det var med krydsede fingre vi nærmede os søndagen!

Ca. 85 mennesker havde meldt deres ankomst, så vi var super spændte.

Heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side og vi fik nogle gode timer i tørvejr, inden regnen satte ind. Der kom masser af glade mennesker. Nogle af de tilmeldte blev forhindret, men til gengæld var der også nogle som tog chancen og dukkede op. Det var SÅ fint og dejligt med et flot fremmøde! Et forsigtigt gæt er, at der var mellem 80 og 100 glade børn og voksne forbi.

Folk var søde til at “lege med” på vores lille quiz, hvor svarene kunne findes på små info-sedler rundt omkring på ejendommen. Vi har fået mange besvarelser så det bliver spændende, når vi i denne uge skal finde vinderen af en “Gavekurv fra Bondegården Lillelund”.

Der blev fodret dyr, klappet grise, sparket dæk, bagt snobrød, spillet kroket og hygget til den store guldmedalje. Vi nød dagen rigtig meget og nød særligt alle de glade unger, som med store øjne fik sig “én på opleveren”.

Vi fik også besøg af “Hyrden” fra Hauge Lam, Sven Joensen. Han havde taget sin kone og lille søn med. Men i dagens anledning havde han også fem får, ti lam og sin hyrdehund, Moss, med.  Det tiltrak sig en masse velfortjent opmærksomhed, da han på folden demonstrerede, hvordan han til dagligt arbejder med sine får. Et tæt samarbejde mellem hund og mand, hvor fårenes signaler hele tiden skal læses og afkodes.   De høstede et stående bifald da fårene rutineret havnede i fange-folden.

Lidt forsigtigt… og uden at prale, har vi selv udnævnt dagen til en succes:)

Herunder er et lille galleri:

Lufttørret Skinke… Vonge-style

DSC_0032

Da vi tilbage i oktober måned sidste år slagtede vores grise fik jeg en idé om, at jeg ville prøve at lave min egen skinke.

 Det var lidt af et forsøgsprojekt, for de fleste siger, at vi i Danmark ikke har forholdene til at lave ægte lufttørret skinke. Jeg besluttede mig for at binde an med det alligevel, om ikke andet, så kunne skinken da få lidt røg hvis jeg usikker på den.

Vi hentede skinken hos Slagteren, og da vi kom hjem med det store, lidt uhåndterlige stykke kød, var det lige ved jeg fik kolde fødder, for sæt nu jeg ødelagde alt det fine kød?

Men hvor intet voves, intet vindes.

Jeg gik i gang med saltningen. Der skulle bruges salt…. masser af salt! Der var ikke lige noget sted i nærheden hvor vi kunne købe salt i stor-sække, så vi måtte en tur i Bilka og fylde indkøbsvognen. Heldigvis er groft salt jo ikke det dyreste i verden!

Skinken skulle gnubbes godt ind i salt, særligt på skærefladerne og på kanter og “lommer”. Herefter blev skinken lagt i en plastikkasse – proppet med salt. Skinken skulle dækkes hele vejen rundt.

Her lå den så og hyggede sig i godt og vel 14 dage. Det trak lidt væde ud i saltet, og skinken var allerede meget mere fast.

Der er nogle, som går lidt mere op i den slags, der vejer skinken under hele forløbet. Både for at give den rigtige mængde salt, men også for at vide hvor langt den er i processen…. Jeg er ikke af den slags;)

Jeg fik i november sat en snor i skinken og hængt den op i en loftsbjælke i “Det kolde rum”. Væk fra nysgerrige katte og sultne mus.

Der hang den så og passede sig selv i næsten 10 mdr.  – indtil sidste fredag.

Jeg har løbende holdt lidt øje med den og duftet til den. Der var intet som virkede foruroligende, men det var umuligt at sige hvordan resultatet ville blive.

I fredags var vores venner, Thomas og Sigga, på besøg med deres unger. Thomas interesserer sig lidt for mad og har en tendens til at “nørde” lidt omkring det. Han har ofte underholdt med sin viden om de forskellige gær-kulturer i hans rugbrøds-surdej, som han har et helt ganske særligt forhold til;).

Derfor var jeg også helt tryg ved at alliere mig med ham, når de første skiver skinke skulle skæres.

Pigerne gik med til at prøvesmage, sålænge der var brød, ost, pølse og vin nok:)

DSC_0040Selvom man ikke må prale, så syntes jeg nu alligevel, at det blev ganske godt!

Skinken er temmelig salt, særligt de “yderste” stykker, men kødet har udviklet sig rigtig fint og dufter frisk og sødt.

Jeg er tilfreds!

I dag har jeg så fået skåret resten ud. Det var en super anledning til at anvende vakuum-pakkeren, som jeg fik i julegave af Nadia.

Så nu er der lavet en masse pakker til fryseren. Det blev også til et par portioner “afskær” som ryger i en biksemad eller en æggekage engang ved lejlighed.

Det er nu engang fantastisk at man kan producere den slags af godt kød, kun tilsat salt, frisk luft og tålmodighed…. LÆKKERT!

 DSC_0160

« Older posts