Bondegården Lillelund

Kød med god samvittighed!

“Lige fritgående nok…”

Nadia, Valde og jeg er netop vendt hjem fra en miniferie i mormor og morfars sommerhus på Omø. I virkeligheden er der tale om en gammel bondegård – så det føles så dejlig hjemligt.

Vi havde arrangeret pasning af hele dyreparken herhjemme på Bondegården Lillelund. Farmor-Hanne og Nabo-Kristian fik delt tjansen imellem sig. Der er nok at se til:

-Smågrisene skal fodres og vandes. 2-3 spande foder

-Slagtesvinene skal fodres og vandes. 4-5 spande foder

-Ænderne skal fodres.

-Gæssene skal fodres og vandes.

-Hønsene skal fodres og vandes.

-Køerne skal tjekkes for vand.

-Kattene skal fodres.

Så det var noget af en mundfuld vi bad om. Men søde og rare som de er, sagde de ja til opgaven!

Men som Murphy dikterer det, så er det selvfølgelig når det er mindst belejligt, at ting som regel går galt?!

 

Tirsdag sidst på eftermiddagen fik jeg fra nabo-Kristian tilsendt følgende billeder:

Ledsaget af teksten: “Er det ikke lige fritgående nok?”

For det utrænede øje, kan jeg oplyse, at smågrisene er gået på den gale side af indhegningen og er godt i gang med at tage sig selv til rette ved fodervognen. Dét var ikke planen!

 

Så Kristian måtte i gang med en større omgang grisegalop for at få jaget alle smågrisene ind i indhegningen igen! Samtidigt kunne han konstatere, at der ikke var strøm på indhegningen…. Overhovedet.

Grisehegn består af et udvendigt maskehegn og et indvendigt hegn med 3 strømførende tråde. Grise har generelt ret god respekt for stødhegn, for der er ikke meget pels til at beskytte dem fra at få et “rap” over trynen.

Helt anderledes forholder det sig, når der ikke er strøm i trådene! Med en god mudret muldjord og en flok nysgerrige grise, så tager det ikke lang tid, at få gravet sig ud under maskehegnet. Derefter er der fuld af sjov og ballade på hele matriklen!

 

Jeg var ret overvist om, at strømmen blev afledt massivt et eller andet sted. Det er som regel det der sker, når hegnet holder helt op med at slå. Det kan ske,  når feks en gren falder ned over hegnet og laver overgang mellem de strømførende tråde og maskehegnet.

Udfordringen er bare, at alle vores folde hænger sammen og derfor er der mange hundrede meters tråd som skal efterses for selv den mindste kontakt mellem masker og tråd.

Kristian fik fjernet de værste jordknolde fra tråden og lappet de største huller under maskehegnet.

Onsdag  var den gal igen!  15 ud af 16 smågrise løb rundt udenfor indhegningen. Med snilde og rutine, godt hjulpet af datteren, Maloucca,  fik han jaget grisene retur i indhegningen.

At dømme ud fra hans beskeder, så tror jeg der skal gå lidt, inden vi tør bede ham om hjælp til “babysitning” igen:)

 

Nu har vi selv været hjemme i halvanden dag og har også haft fornøjelsen af de lige rigeligt fritgående smågrise på matriklen. De har fået smag for det. Tilgengæld har vi nu fået nogenlunde styr på indhegningen og fået strømmen til at virke igen. Helt som forventeligt var der overgang til maskehegnet et sted midt på “jordskokke-folden”.

Nu krydser vi fingre for, at vi får styr på den slags dårlige vaner!

 

Vi har også været i gang med at lave “fangefold” til slagtesvinene. Vi har i år for første gang bestilt en vognmand til at komme og hente grisene. Der er for mange til vi selv forsvarligt kan transportere dem til slagteren, så nu må vi se hvad de siger til at køre med Brdr. Svendsen.

 

Vi har været i gang med at strø halm og fodre, så de kan have det lidt hyggeligt den sidste tid.

“Spis min gris – I morgen( Ej, først mandag) skal du slagtes!”

Så skete der endelig noget!

Som bekendt, så har vi jo længe gået i spænding om, hvornår vores to gylte, Luna og Sonja ville få griseunger. Og nu er vi sikkert over begge fødsler og både mødre og børn har det godt! ☺

Luna var den første og hun farede søndag aften imens Mikael stod ved hendes side og heppede. Hun fik 7 fine griseunger, hvor der desværre var en enkelt som var dødfødt. Bestemt acceptabelt for en første gangs fødsel. Hun er en god mor og er præcis ligesom racen er kendt for, meget beskyttende overfor de kære små poder.

 

Sonja nedkom et par dage senere. Mikael og jeg gik en aftentur som så mange gange før, for at ”sige godnat” til dyrene, nyde søen og beundre køkkenhaven. Denne gang virkede Sonja dog lidt stresset. Hun var ikke så snakkesaglig som hun før har været, men samtidig heller ikke umiddelbart så påvirket, at det faldt nogen af os ind, at fødslen var oppe over. Men sørme jo! Da vi næste morgen er ude for at fodre dyrene, så ligger hun inde i farehytten med en hel flok små lyserøde griseunger.

 

Vi havde ikke nemt ved at tælle dem i den lille hytte! Hvis de endelig lå stille, så var det i én stor lyserød bunke! Først synes vi der var 10 styks. Dagen efter var der stadig 10 levende, men nu med 2 døde. Dagen efter igen var der en død mere. Men stadig 10 levende. Så alt i alt desværre et par døde. Vi mener, at to af de døde har været døde ved fødslen og at Sonja måske desværre har fået lagt sig på den sidste. Men 10 levende grise som nu er en uge gamle.

 

Sonja har på samme måde løftet opgaven som førstegansmor rigtig flot. De små griseunger tumler rundt på hendes store krop når hun ligger og hviler sig inde i hytten. En gang imellem får jeg fornemmelsen af, at hun sender mig et blik som jeg kender fra mig selv når vores søn Valdemar har lidt for meget energi tidligt om morgenen når jeg selv er ret så træt. ☺

 

Den anden dag fik vi så Valdemars mormor på besøg. Hun har været vant til at kastrere smågrise dengang de drev en svinebesætning, så det var dejligt at få noget kyndig hjælp til, fra en som havde styr på hvordan det skulle gøres.

 

Nu er griseungerne efterhånden så store, at de er begyndt at gå med ud af hytten, når deres mor skal ud og drikke eller spise. Det ser fantastisk hyggeligt ud! De drøner rundt som små hundehvalpe og undersøger og oplever livet som frilandsgris på Bondegården Lillelund.

 

Sommerherligheder i køkkenhaven

Jeg var jo så heldig, at jeg fik opgraderet min køkkenhave i år. Det skete i form af, at vi byggede et kvashegn omkring den, for at kunne holde hønsene ude, fik etableret en vandhane til vanding af afgrøder og sidst men ikke mindst, så fik vi flyttet drivhuset fra skyggen bag de høje træer og ned i køkkenhaven hvor solen skinner. Det har været helt fantastisk at have alle afgrøder og planter samlet på et område.

Tiden i køkkenhaven netop nu er helt vidunderlig. Alle planter blomstrer og høsten er startet.

Jeg har været lidt sent ude med at få plantet i mit drivhus(Vi skulle jo lige have det flyttet), hvorfor det først er nu tomaterne så småt er ved at være klar til høst. Til gengæld ser det ud til, at der bliver nogen at høste af, hvilket er en klar forbedring fra de sidste mange år, hvor det sjældent er lykkedes at modne tomaterne i skyggen fra de høje træer. Agurkeplanterne er helt vilde! Vi har allerede høstet 10-15 store agurker, og spisekammeret er også fyldt med agurkesalat til de mørke måneder. Det er bare så fedt!

I selve køkkenhaven har vi i år valgt at have ærter, forskellige slags løg, grønkål, squash og flere slags græskar. Vi har selvfølgelig også kartofler. I år har vi to tidlige sorter og en middeltidlig. Vi fræsede jorden i køkkenhaven flere gange, inden vi lagde kartoflerne i det tidligere forår. Det har vist sig at være virkelig godt givet ud! Jorden er luftig og kartoflerne har haft masser af plads til at vokse i, hvilket har afstedkommet, at de er blevet store og fine på rekordtid. Faktisk er de blevet så fine og store i størrelsen, at vi allerede har måttet klippe toppen af dem, for at undgå de fortsætter med at vokse. Og selvom vi startede med at høste af dem for snart nogle uger siden, så er vi kun kommet igennem en halv række ud af tre, så jeg spår, at vi har rigeligt kartofler til de næste mange måneder!

Gulerødder, persillerødder, radiser, rødbeder og salat står i mit højbed. Vi har desværre stadig rigtig mange dræbersnegle, hvorfor jeg har valgt at have de mere udsatte planter i et højbed. De vokser fint og jeg glæder mig meget til at kunne høste mine flerfarvede gulerødder, eller sylte rødbederne til næste års brug på leverpostejsmadderne. Timingen kunne i øvrigt ikke være bedre, da vi netop har taget hul på det sidste glas syltede rødbeder fra sidste års høst.

Jeg har netop høstet de sidste rabarber og lagt i fryseren. 3 kg blev det til i år. Det er så nemt at lave til en frisk forårsdessert en kold efterårsmåned, hvor foråret syntes langt væk.

Jordbær og hindbær lyser nærmest op med den dybe røde farve. Valdemar og jeg snacker lidt hver gang vi er i køkkenhaven og det er da også blevet til mere en én potion jordbær med fløde i år. Høsten af jordbær har dog været sparsom. Det skyldes primært at jeg gravede højbedet op sidste efterår og skiftede alle planterne ud med stiklinger. Så vi havde ikke turde håbe at kunne høste noget i år, så det har været langt over forventning. Nu glæder vi os bare til næste år, hvor det burde være optimalt igen, og der kan blive jordbær nok til et par poser i fryseren.

Blåbær, solbær og ribs lader stadig vente lidt på sig. Det er første år vi har blåbær og busken har sat vildt mange bær, så nu ser vi frem til forhåbenligt at kan smage en masse af dem. Solbærne er lige på trapperne og dem plejer vi at lave solbærsyltetøj af(som er favoritten herhjemme). Ribsene skal laves til ribsgelé og ribssaft. Ribssaften bruger vi hovedsagetligt til gryderetter eller lign. Det giver sådan et friskt spark til retten.

Alt i alt, så er det simpelthen bare en dejlig tid at have køkkenhave på. Jeg elsker at sysle rundt dernede! Og så er det simpelthen så lækkert hver eftermiddag og kunne høste friskt tilbehør til aftensmaden.

Mikael er god til at hjælpe mig med at holde den pæn. Imens jeg nu sidder her i køkkenet og skriver imens Valdemar leger på gulvet og kartoflerne koger, så kan jeg høre buskrydderen trimme græsset og hækkeklipperen studse hækken omkring køkkenhaven.

-Sommeren er skøn her på Lillelund!

 

Forårsfornemmelser i køkkenhaven

Her i de tidligere forårsmåneder er det bare ekstra dejligt at bo på en bondegård. Det grønnes rundt omkring, dyrebørnene kommer frem alle vegne fra, og min personlige favorit ting…. Når vi for alvor skal i gang i køkkenhaven med forberedelse til den kommende sæson.

Dette år havde vi sat os for, at bygge et hegn rundt omkring min køkkenhave. Det handler mest om at vores høns jo er helt fritgående, og at de derfor flere år, har hjulpet godt til med at gravekartofler op, høste ærter og hindbær og meget mere. I år vil vi forsøge, om vi kan klare det uden deres ”hjælp”.

Beslutningen om hegnstypen faldt på kvashegn. Et rustikt hegn, som vi kan tilføre grene i år de næste mange år. Det kom sig af, at vi over de seneste år flere gange talt om, at fælde pilehegnet langs kofolden. Både fordi vi gerne vil have muligheden for at kunne flette af de nye skud, men ikke mindst fordi det er nødvendigt for Frank hvert år at beskære det, før han kan komme til, at så marken på den anden side af hegnet.

Vi skød derfor projektet i gang i midten af april. Vi fik heldigvis en masse god hjælp af Valdemars farmor og farfar. Vi havde foriden opstarten tænkt, at vi skulle fælde ca. halvdelen af pilehegnet i år, og så fælde den anden halvdel om et par år, når hegnet var sunket lidt. Vi valgte at stampe hegnet, for at tætne det mest muligt, hvilket krævede lidt mere pil end forventet. Vi endte derfor med at fælde ca 2/3 af pilehegnet, for at kvashegnet fik den ønskede højde. Det tog os tre hele dage at lave hegnet færdigt, vi arbejdede effektivt, og Valdemar fik da også flere af sine sutteflasker på græsplænen ved siden af det arbejdende folk, så man hurtigt kunne træde til igen.

Vi skulle have lavet en låge fra haven og ned i køkkenhaven og fra køkkenhaven og ud til vores indkørsel. Rivenet var det naturlige materialevalg, da det går igen i Thomsen hundegård og flere steder bag klatreroserne i vores gårdhave. Mikael har fået lavet den fineste låge! Den er bare lige efter mit hoved, og passer perfekt til at liste igennem med en trillebør når ukrudtet står for tur.

Den anden låge, som skulle laves, skal vi kun benytte en enkelt eller to gange om året, når vi skal ind i køkkenhaven med traktoren. Den er derfor fastmonteret med strips, så man hurtigt kan afmontere den, men ikke umiddelbart kan benytte den til dagligt.

Kort efter hegn og låger var færdige, fik vi lagt årets kartofler. Hamlet, Bintje og Solist blev årets sorter. Vi har endnu ikke haft held med de sene sorter, hvorfor Asparageskartoflerne er faldet fra i år. I stedet har vi satset på to tidligere sorter og en middeltidlig. Vi krydser fingrer for, at alle tre sorter kommer til at give godt, så vi kan få nyopgravede kartofler til vores grillede svinekotelet til sommer på terassen.

Følg med på blokken de kommende uger. Vi har nemlig mange projekter i gang, som blandt andet indebærer flytning af drivhuset og indkøb af smågrise. Foråret er skønt!

Ny beboer – Dog kun til låns!

Siden vores sidste blogindlæg er der sket ting og sager herude. Vi har nemlig fået herrebesøg på Bondegården Lillelund. Mere specifikt, så har vores to grise, Sonja og Luna fået herrebesøg. Vi har nemlig ornen Ole til låns. Ole er en ung karl af racen 70’er(bacongrisen), samme race som Sonja er krydset af. Vi blev opfordret til at vælge denne race, da de skulle være gode til at lave lækkert kød. – Og det kan vi jo godt lide! Han er på størrelse med Luna, og derfor fysisk lidt underlegen i forhold til Sonja. Vi har dog konstateret, at han allerede har ”leget kærester” med dem begge to, så vi håber de har styr på det. Hvis alting lykkedes, så skulle der komme griseunger sidst på sommeren.

 

Andemor: 1, Nadia: 1

Jeg havde efter mit sidste forsøg med rugemaskinen lagt 8 andeæg i ca samtidig med andemor lagde sig på 7 æg i reden. Jeg gennemlyste de 8 æg efter ca. 10 dage, hvor jeg til min store ærgrelse konstaterede, at kun et enkelt var befrugtet. Det var jeg midelst talt skuffet over. Jeg smed derfor de 6 af æggene ud, og lagde de sidste ind under andemor, som rugede videre på det. D. 21. april havde andemor ruget i 35 dage, og jeg var naturligvis spændt på, hvor mange ællinger der ville klække. Der kom kun 2! Efter et par dage knuste jeg de resterende æg, og kunne her konstatere, at yderligere to af æggene var befrugtede, men var ”gået til” tidligt i udrugningen. Men jeg havde afmærket det ene æg, som jeg havde lagt ind under andemor, og det var et af de klækkede. Så afgørelsen på andemors og min lille konkurrence endte uafgjort, og ikke specielt ”målrig”. Tilgengæld er det jo stadig tidligt på sæsonen, så vi krydser fingrer for, at hun kan nå at ruge en gang mere i løbet af denne sæson. Alt efter hvordan befrugtningen af æggene går til den tid, så tror jeg, at vi vil overveje at anskaffe os et andepar mere. De to ællinger vi har fået i denne omgang er vanvittigt søde og dunede, og begge de stolte forældre passer rigtig godt på dem.

 

En fødselsdagsgave! – Måske af den sjældne slags..?

Mikael havde fødselsdag her i slutningen af april, og i den anledning fik han 6 små gæslinger i fødselsdagsgave af Valdemar og jeg. Det er helt sikkert en gave som de fleste mænd ikke får af deres koner. Men Mikael virkede glad for gaven. Vi var jo så uheldige, at ræven tog vores avlsgåsepar for nogle måneder siden, og han har flere gange siden nævnt, at det ville være dejligt med nogle nye dyr i gåsefolden. Så nu var anledningen der. De bor dog stadig nede i stalden, indtil de er klar til at undvære varmelampen og til at begå sig i det danske (forårs?)vejr.

Bestil friluftsgris 2017

DSC_0534Så er der åbnet for bestillinger af friluftsgrisene i 2017. Vi glæder os meget til igen at få en flok grise på folden, som har stået tom hen over vinteren.

Vores grise kommer hjem på gården i midten af april, hvor de får lov at bo i den Gamle Stald i omkring 3 uger, indtil de er store nok til at klare sig ude på marken. Derefter bliver de lukket på folden, hvor de får lov at gå og rode i jorden efter rødder, snegle og andet spiseligt indtil de bliver slagtet sidst på året.

Priserne i 2017:

Halv gris, finparteret: 39 kr/kg

Hel gris, finparteret: 36 kr/kg

Læs evt. mere om grisenes liv her på bloggen og indgiv din bestilling under Priser.

Vi glæder os til at levere kvalitetskød til dig! – Med god samvittighed.

“Darling?! – You’re my One and Only!”

DSC_0005

Vinteren er slut, og foråret er for alvor på vej. Det har været længe ventet, og vi byder det hjerteligt velkommen.Det er derfor også tid til en opdatering fra os herude på Bondegården Lillelund.

Midt i januar var vi desværre så uheldige, at vi mistede vores to avlsgæs. Ræven havde den frækhed at springe igennem vores nyetablerede gåsefolds 5 tråde med strøm og ind til vores gæs. Det var vi naturligvis enormt trætte af. Vi havde set frem til gæslinger til denne sommer og gåsesteg til jul. Det bliver nu ikke tilfældet. I hvert fald ikke fra egen avl.

Tilgengæld går det stadig godt med vores moskusandepar, ”Per og Anette”. De er igen dette forår helt nyforelskede, hvilket allerede har betydet, at andemor har lagt en masse æg, som hun nu ruger på. Vi håber meget på, at det kommer til at være en succes, så vi kan få små ællinger om en måneds tid. Det er så skønt med lidt dyrebørn på gården!

Apropos dyrebørn, så har jeg en mission i min barsel dette forår. Den indebærer, (foruden at passe vores lille arving naturligvis), at blive fortrolig med at benytte vores rugemaskine. For selvom det er skønnest når dyrene selv vil ruge ud, så er det dejligt at optimere dyreflokken med lidt ”snyd”. Hønseflokken trængte til en opgradering, så jeg var så heldig at få fingrene i nogle hønseæg fra racen Orpington. Det er en hønserace, som er lidt tungere end de racer, vi indtil nu har været vant til, hvilket ville være et godt indspark i flokken, som primært er dygtige ”æglæggere” og ikke så meget kødfugle. Jeg havde ladet mig fortælle, at det skulle være nemt, så jeg gik ind i projektet med en vis selvsikkerhed… Dette skulle vise sig at være helt unødigt. Efter de obligatoriske 21 dage, så klækkede ÈN lille brun kylling ud – Vi kalder den ”Darling- The One and Only”. Det var jo ikke alverden, når der lå 30 æg i rugemaskinen. Jeg knuste de resterende æg, og konsteterede, at der kun var et lille foster i to æg foruden ægget med kyllingen. Om resten slet ikke har været befrugtede, om de har haft det for varmt eller koldt, eller det bare er mine manglende erfaringer på området, som gjorde der ikke kom flere kyllinger, det er uvist. Heldigvis har jeg stadig næsten to og en halv måned på barsel endnu, så der er tid til et forsøg mere. Jeg har derfor lagt 8 andeæg fra vores andemor i maskinen igen, og håber på lidt mere succes. Så må tiden vise, om det er mig eller andemor, som har mest succes med udrugningen.

Den lille kylling som klækkede, skulle naturligvis ikke gå alene, og jeg kunne på ingen måde få mig selv til, at aflive den. Jeg kørte derfor en tur til Engesvang, hvor jeg hentede 5 kyllinger mere, som ligeledes var af racen Orpington. Om det er rentabelt at køre 40 km for at den ene lille kylling kunne få selskab? Nej! – Men mit ”hønemor”-hjerte blødte ved tanken om, at den skulle gå alene! 🙂

DSC_0019

DSC_0015

Vi har flyttet lidt rundt på køerne, og delt vores tyr ”Albert” fra resten. Vi har været uheldige og mistede en kalv her i vintermånederne, så vi har derfor valgt at tage affære, ved at dele flokken op, så vi ikke risikerer at køerne kælver i det sene efterår eller om vinteren. Albert er dog ikke ligeså begejstrede for ideen, hvilket han ofte giver højlydt udtryk for! Faktisk så meget, at han kan høres helt over til naboerne på Vestervangsvej med sin kalden på damerne. ”Victor”, vores tyrekalv fra i efteråret stråler tilgengæld! Han er stærk som sin far allerede. Det fik vi i den grad testet, da vi for nogle uger siden, skulle sætte et erstatningsøremærke i øret på ham, da han havde tabt det gamle. En lasso, en øremærketang, en babyalarm, masser af mudder og kokasser. – Jeg er sikker på at I har billedet af, hvordan det så ud da det gik for sig!

DSC_0038

Bestilinger af gris?

Vi har efterhånden fået flere forespørgsler – og jo, det varer ikke mange dage inden der bliver åbnet for bestillinger af grise til denne sæson!:)

Mød Valdemar og “Viktor”!

Den 5. oktober blev vi en beboer mere her på Bondegården Lillelund! Denne gang var der dog hverken tale om en gris eller ko, men den yndigste lille dreng, som har arvet sin fars gode udseende og sin mors milde temperament!

Det er dejligt at have sikret os en arving til gården! Men moderen mener dog alligevel, at det varer lidt inden han for alvor kan bidrage med det fysiske arbejde hos dyrene…. Vissevasse! Det er bare at komme igang!

Den dovne knægt ligger bare og hygger sig?!

img_0132

Vi fik i mandags en rigtig hyggelig overraskelse!

Nadia, som havde været vågen det meste af natten mellem søndag og mandag ( – Det er dejligt at være blevet forældre…) sagde, at køerne havde “muhhet” hele natten, så da jeg tidligt næste morgen skulle afsted på arbejde, lod jeg bilens forlygter “feje” hen over folden.

Midt på folden lå “Mini Muh” med en fin og lille og våd kalv ved sin side. Så fint!

Nadia brugte herefter dagen på at se hvordan den unge førstegangskælver opførte sig i sin nye rolle som mor… Det var ikke den mødregruppe, som hun troede hun skulle bruge tid med?!

“Mini Muh” gjorde det så fint. Men belært af dårlige erfaringer fra foråret, hvor vi mistede en kalv, besluttede vi os for at sikre, at de kom godt fra start. Vi valgte, så snart jeg kom hjem fra arbejde, at flytte dem over på den tomme grisefold. På den måde sikrede vi dem ro, samtidigt med, at vi var sikre på, at kalven ikke gik gennem hegnet og “blev væk”.

img_0170

Den lille tyrekalv søgte yveret rigtig fint, men jeg var usikker på om han blot slikkede på patten, eller om han tog den rigtigt. Så jeg valgte at give den lidt råmælk, som vi havde liggende i fryseren. Han suttede rigtig fint på flasken og søgte straks efter over til mor. Så jeg var tilfreds og kunne sove trygt resten af natten!

Det går stadig godt med kalven, så nu tror vi efterhånden så meget på ham, at vi har sat øremærke i…. 00179. – Navnet er “Viktor”… Som vistnok stammer fra det latinske ord for “Sejr”. Det er da lidt en sejr, med sådan en efterårsgave!

Mikaels og Viktors første selfie!!:

img_0171

 

“Luna” og andesjov…

dsc_0153

Meget er sket på Bondegården Lillelund henover sommeren. Som tidligere skrevet, så var vi nødsaget til at slagte Sofie. Det gjorde jo, at vores anden polt, Sonja manglede lidt selskab. Det var egentlig ikke det store problem i begyndelsen, da Sonjas fold grænser op til folden med vores slagtesvin, og at hun derfor hele tiden kunne se og høre andre grise. Ikke desto mindre, så gjorde vi meget ud af, at bruge mere tid ude ved hende, og det var tydeligt, at hun havde et afsavn til Sofie, idet hun søgte os og slagtesvinene meget.

Vi var nød til at handle på denne nye situation relativt hurtigt, da vi jo som bekendt skulle aflevere slagtesvinene på slagteriet i Egtved d. 12. september. Herefter ville Sonja komme til at gå alene, hvilket vi ikke havde lyst til at byde hende.

Vi havde flere løsningsmuligheder, men valgte i sidste ende, at hente en ny polt udefra. Vi har hele tiden haft et ønske om at avle på Gl. Dansk Landracen. Dette kommer sig bl.a. af, at grisens udseende er enormt charmerende med sorte aftegninger, hvilket ville være mindst ligeså charmerende på smågrise. Men hovedsageligt handler det om, at racen er kendt for at være gode og selvstændige mødre og dette er væsentligt for os, da vi jo på dette område er ganske uerfarende.

5 dage inden slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet, spændte på vi en trailer på hver af vores biler og drog mod Ribe, hvor vi forinden havde været i kontakt med Morten, som havde polte af Gl. Dansk Landrace til salg. Han formidlede endvidere kontakten til en ven i samme område, som vi kunne købe en grisehytte af. Da indkøbet af ny polt, jo mildest talt kom ubelejligt oveni slagte-proccesen, så valgte vi at benytte os af dette tilbud. Hytten var i ganske fin stand og vi fik den læsset på den ene trailer.

Herefter kørte vi hjem til Morten og hans familie, som på mange måder udlevede ”bondegårdsdrømmen” med mange af de samme kerneværdier som vi selv har i højsæde. Vi fik udvalgt os en polt fra flokken, som blev læsset i i transportkassen bagpå trailoren. Herefter gik turen hjemover, hvor vi var noget spændt på, hvad Sonja ville sige til det nye selskab. Nadia fik hurtigt fundet et navn til den nye polt, som kom til at hedde Luna.

Det var efterhånden blevet tusmørke inden vi trillede ind i indkørslen hjemme på Bondegården Lilleund. Dette gjorde ikke ligefrem at arbejdet med at få læsset grisehytten af med traktoren og efterfølgende bakket trailoren hen til folden mindre udfordrende. Men det lykkedes, og Luna blev præsenteret for sit nye hjem og for sin nye roomate, Sonja.

Luna er lidt yngre end Sonja og ren gl. Dansk Landrace, hvor Sonja er en blanding af 70’er grisen og Gl. Dansk Landrace. Sonja har hovedsageligt udseende og størrelse efter førstnævnte, hvilket gør at størrelsesforskellen var markant.

Sonja brugte den første del af aftenen på at drøne rundt efter Luna i folden. Luna virkede ærlig talt ikke ligefrem tryg ved det. Vi besluttede os dog for, at lade dem vænne sig til hinanden og forhåbenligt blive enige og rollerne.

De efterfølgnede dage, blev vi bekræftet i, at denne beslutning havde været den helt rigtige.

De to polte var nemlig blevet rigtig fine venner. Selvom vi havde sørget for, at de havde en hytte hver, så sov de alligevel sammen i en stor klump i Sonjas hytte.

Når Sonja forsøgte at tage sig et mudderbad eller en lur, så var det ikke uden Luna, som var blevet så tryg ved det hele, at hun yndede at drille Sonja og kravle op på hende og trampe lidt rundt. Sonja er meget tålmodig med Luna, men kan sagtens sætte hende på plads, hvis hun bliver ved med at drille. Generelt har de fået et rigtigt sundt forhold til hinanden.

dsc_0115

Dagen efter ankomsten til Bondegården Lillelund kunne Luna (ligesom Sonja) håndfodres med nedfaldne blommer fra blommetræet. Det er altså skønt at holde dyr på den måde!

Udover Sonja og Luna, så har de sidste par uger, også været tiden, hvor vi har brugt en del krafter på at planlægge og klargøre til at slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet. Størrelsen på grisene var vi lidt spændte på, men det viste sig, at vi generelt havde ramt målet på 90 kg(slagtet vægt) pr gris ganske okay. Nogen lidt over, nogen lidt under, men ganske hæderlige i størrelsen generelt. Slagteren, Axel roste kødets kvalitet og grisenes størrelse og fedtprocent, hvilket vi naturligvis var glade for.

De partede grise blev afhentet og udleveret til kunderne d. 14. september. Selve tidspunktet for slagtningen kom hurtigere i år end vi havde forventet. Om det har haft indflydelse at vi har lavet flere foderstande, hvorfor flere grise kunne spise samtidig, eller om det er den forlængede sommer, der er har gjort, at de ikke som vanligt har tabt sig lidt hen mod efteråret, det er ikke til at spå om. Men klar var de! Ærlig talt, så er det heller ikke voldsomt ubelejligt for os, da Nadia er højgravid og har termin midt i oktober, hvor vi plejer at slagte. Så det er nok lidt en lettelse for os.

dsc_0131

Men det er ikke kun Nadia som har ruget hele sommeren. Faktisk har vores Andemor, Anette ligget på rede det meste af sommeren. Dette afstedkom, at der omkring d. 1.september klækkede tre fine ællinger ud. Det var ikke helt så mange, som vi havde ønsket os, da hun i alt lå på 10 æg, men det er samtidig også første gang hun har ruget to kuld ud på et år. Det er derfor svært at være rigtig utilfreds. Ællingerne fra det første kuld er efterhånden blevet store og bruger alt den vågne tid udenfor andehuset sammen med andefar, Per.

Størrelsen varriger meget alt efter kønnet, og det er derfor tydeligt for os at se, at det første kuld har givet to store hanner og fire fine hunner. De skal nok blive klar til slagt inden jul. Så håber vi bare at vores tid også er til det, når vi nu snart bliver endnu en bonderøv på matriklen…

Det er ikke alle dage, som er lige sjove…

Af og til, så fremstår vores bondegårdsliv romantisk og ubekymret, men sådan er det ikke altid.

Engang imellem sker der ting, som er uforudsete og rent ud sagt “trælse”… Det kan for eksempel være, når hønen går af reden 5 dage for tidligt eller man kommer ud og ser at en ælling er druknet i vandkarret, eller at grisene – igen,  har ødelagt noget af indhegningen.

Sådan en “træls” ting ramte os også i sidste uge.

Sofie- den ene af vores to polte, som vi satsede på skulle give os griseunger til næste år gik pludseligt hen og blev halt på sit ene bagben. Når grisene holdes på den måde, som de gør hos os, så sker det engang imellem, at vild leg eller små magtkampe ender i småskrammer. Ligesom en god gang “grisegalop” igennem mudderhullet kan ende i et forstuvet ben. Den slags hører med, og det går hurtigt over.

Der var dog noget ved Sofies halthed, som bekymrede os. Hun støttede nemlig slet ikke på sit ene bagben. Så vi fulgte hende tæt nogle dage, for at se om det blev bedre. – Det gjorde det desværre ikke. Hun kom godt nok rundt i folden, fik spist og drukket, men lagde sig så snart hun fik muligheden for det.

Sonja – hendes kuldsøster og bedste veninde, beskyttede hende og derfor var det ikke så nemt at få benet undersøgt. Vi valgte derfor at isolere Sofie og læsse hende i grisekassen bag på traktoren, så vi kunne få hende undersøgt ordentligt.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores bekymring var berettiget. Benet havde en skade og var sandsynligvis brækket lige over “knæ-“leddet. En skade, som gav hende smerter og som vi ikke kunne forsvare at hun skulle gå rundt med.

DSC_0012

Så efter mange panderynker og bekymringer kørte vi hende godt væk fra folden, gav hende en spand foder, åbnede grisekassen så hun kunne gå ud i lysningen, hvorefter Mikael aflivede hende med sin jagtriffel.

Man siger, at der ikke er noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder heldigvis også i dette tilfælde, for alt det gode kød skal jo ikke gå til spilde.

Et dyr som har fået den type skade kan oftest nødslagtes på ejendommen og derefter køres til slagteriet. Det kræver dog, at dyrlægen udsteder en attest, som siger, at dyrets kød ikke fejler noget.

Vi valgte i stedet at slagte hende selv. Hun skulle jo alligevel havne i vores fryser, så vi besluttede os for at tage udfordringen op.

DSC_0017

Efter Sofie var aflivet, blev hun straks hængt op og “afblødt” for at tømme slagtekroppen for blod.

DSC_0023

Herefter skulle kroppen “skoldes og skrabes”.  65-70 grader varmt vand hældes over huden, sådan at børsterne slipper, hvorefter overhud og hår kan skrabes af.  I virkeligheden bruger man vist et “skoldekar”, hvor hele kroppen kan nedsænkes. Det havde HELT sikkert gjort det hele noget lettere! Men med mange gryder vand, en elkedel og hjælp fra Mor-Hanne, så lykkedes det os alligevel at nå ind til den hvide svær hele vejen rundt.

DSC_0038

Derefter skulle indvoldene tages ud og hoved og tæer skulle skæres fra.

DSC_0039

Til slut skulle kroppen skylles, hvorefter den fik lov at hænge tildækket indtil næste morgen.

DSC_0042

Kroppen blev delt i to og båret ind i køkkenet til partering. Pludseligt blev det meget tydeligt, hvor godt vi er vant, når vi modtager en “halv gris” fra slagteren. Det var svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle få fine stege og koteletter ud af slagtekroppen.

DSC_0045

Men med lidt besvær (og meget lidt erfaring) fik vi delt dyret op i anstændige stykker.  Nogle af stykkerne skulle vi gætte os til.  Som Far-Torben fra sin kaffekop kommenterede: “Jeg syntes, at det dér, ligner stegt flæsk!”

Vi fik også en del kød til hakkekød, så den lille KitchenAid med kødhakker kom på overarbejde 🙂

DSC_0048DSC_0050

DSC_0057DSC_0051DSC_0056

Når grejet nu alligevel var kørt i stilling, besluttede vi os dagen efter for at lave grillmedister. Et projekt som vi længe gerne har villet eksperimentere med. Det blev til endnu en lang dag i køkkenet og to forskellige slags pølser: En med purløg og citrontimian og den anden med ost og chili.

De er prøvesmagt og de smager dejligt! Næste gang skal vi dog nok bruge en lidt federe fars, så de kan blive endnu mere saftige!

DSC_0058DSC_0061

Der blev også tid til at ligge et baconstykke i salt/krydderlage og få lagt en skinke til tørsaltning, så den bliver klar til lufttørring.

« Older posts