Bondegården Lillelund

Kød med god samvittighed!

Month: juli 2015

De stolte vindere!

DSC_0346

Det var et par stolte og dygtige piger som i dag, fredag, var forbi Bondegården Lillund for at hente deres velfortjente gavekasse!

Pigerne var nemlig de dygtige vindere af konkurrence fra Besøgsdagen på Bondegården, hvor de svarede rigtigt på spørgsmål om alt fra navnet på Højlandstyren til antallet af ællinger ved Moskus-ænderne.

I kassen var der lidt grønt fra køkkenhaven og drivhuset, æg fra hønsene, lidt hjemmelavet syltetøj, en pakke lufttørret skinke og 4 lækre højrebsbøffer. Derudover havde der sneget sig lidt snold i kassen til tøserne.

Tillykke med det!

Dengang der var…Højlands-kød til salg

DSC_0067

Så har vi fået slagtet det første stykke kvæg på ejendommen. Det er noget der har været under opsejling længe, men nu fik vi “endelig” taget os sammen.

Da vi købte vores damer, “nr. 13” og “nr. 14”, tilbage i forsommeren 2014 var det for at få en grundstamme i vores nye besætning. Allerede inden de blev flyttet her til ejendommen fik “nr.14” en fin lille kviekalv, “Mini-Muh”. Vi havde også en forventning om at nr. 13 var løbet og ville komme med en kalv indenfor kort tid. Det gjorde hun bare ikke… Hun havde gået med fold-tyr det andet sted, så forudsætningerne for en kalv burde være der!

Tiden gik og der skete ikke noget, hvorfor jeg gik i gang med at kigge lidt mere på hendes papirer. Hun var fra 2006, samme årgang som nr. 14, men i modsætning til 14’eren, så havde hun aldrig fået kalv! Det stod ret hurtigt klart, at vi havde købt os en gold-kvie…

Derfor måtte vi af med hende, så vi kan få et andet avlsdyr i spil…

Læs mere om vores kvæg på fanen: Køerne

Den 6. juni oprandt dagen hvor dyret skulle slagtes. Vi havde valgt at aflive hende på folden herhjemme, så hun er for snart flere uger siden blevet isoleret fra resten af flokken, så hun har gået for sig selv.  Jeg havde lavet en aftale med en dyrlæge, som kom kl. 10 om morgenen. Han skulle blot konstatere, at dyret var sund og rask. Det tog kun et øjeblik før dyrlægen kunne sætte sin underskrift med en kommentar om, at det var jo sunde, naturlige dyr.

Dyrlægen kørte kort efter og jeg gik ind og hentede min jagtriffel.

Gumlende på en grøn tot græs mødte hun sit endeligt på den fold, som hun kendte så godt. Det var en speciel følelse at skulle aflive et håndtamt dyr, men vi mente ikke, at det kunne gøres på en finere måde.

Dyret blev afblødt og med den gamle traktor læsset på traileren, så jeg kunne komme afsted til Egtved. Næsten symbolsk kørte vi ad Hærvejen det meste af vejen derned.

Slagteren fik dyret ind og fik den på “krogen”, ca. 220 kg slagtet, lød vægten.

Vi var i tvivl om kødkvaliteten på  dyret, idet der jo var tale om et voksent, halvgammelt, dyr. For selvom den generelle slagtealder er høj på Skotsk Højlandskvæg, så er dette dyr alligevel ældre end de fleste slagtedyr. Vi havde læst os til at dyr helt op til 15 års alderen sagtens kunne give gode bøffer, men alligevel var vi i tvivl om, hvorvidt vi bare skulle lave fars af dyret.

Heldigvis sagde Slagteren, at kødet var rigtig fint og indeholdt godt med fedt, så man med lethed kunne lade den hænge og modne uden at den blev “klistret” og harsk. Han syntes det var synd at lave hakkekød af forparten. Der var godt med intermuskulært fedt, som kan give en supergod “Pulled Beef” eller simreretter generelt, tilgengæld ville det give hakkekød med en ret høj fedtprocent.

Vi tog selvfølgelig i mod de gode råd og nu hænger dyret til modning i Egtved og er klar til at blive skåret ud i næste uge…

BEMÆRK kødet blev hurtigt afsat. Vi takker for interessen!!

Besøgsdagen

DSC_0235

Så kom dagen vi havde glædet os så meget til! I løbet af den sidste uge har vi knoklet på for at få Bondegården til at se fin ud. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at nogen ting ikke altid bliver nået i travl hverdag. Heldigvis har vi i denne uge haft god hjælp fra begge sæt forældre og fra Nadias små-søskende, så vi kunne få gården fin og klar:)

Vejrudsigten begyndte at true med regnvej, så det var med krydsede fingre vi nærmede os søndagen!

Ca. 85 mennesker havde meldt deres ankomst, så vi var super spændte.

Heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side og vi fik nogle gode timer i tørvejr, inden regnen satte ind. Der kom masser af glade mennesker. Nogle af de tilmeldte blev forhindret, men til gengæld var der også nogle som tog chancen og dukkede op. Det var SÅ fint og dejligt med et flot fremmøde! Et forsigtigt gæt er, at der var mellem 80 og 100 glade børn og voksne forbi.

Folk var søde til at “lege med” på vores lille quiz, hvor svarene kunne findes på små info-sedler rundt omkring på ejendommen. Vi har fået mange besvarelser så det bliver spændende, når vi i denne uge skal finde vinderen af en “Gavekurv fra Bondegården Lillelund”.

Der blev fodret dyr, klappet grise, sparket dæk, bagt snobrød, spillet kroket og hygget til den store guldmedalje. Vi nød dagen rigtig meget og nød særligt alle de glade unger, som med store øjne fik sig “én på opleveren”.

Vi fik også besøg af “Hyrden” fra Hauge Lam, Sven Joensen. Han havde taget sin kone og lille søn med. Men i dagens anledning havde han også fem får, ti lam og sin hyrdehund, Moss, med.  Det tiltrak sig en masse velfortjent opmærksomhed, da han på folden demonstrerede, hvordan han til dagligt arbejder med sine får. Et tæt samarbejde mellem hund og mand, hvor fårenes signaler hele tiden skal læses og afkodes.   De høstede et stående bifald da fårene rutineret havnede i fange-folden.

Lidt forsigtigt… og uden at prale, har vi selv udnævnt dagen til en succes:)

Herunder er et lille galleri:

Lufttørret Skinke… Vonge-style

DSC_0032

Da vi tilbage i oktober måned sidste år slagtede vores grise fik jeg en idé om, at jeg ville prøve at lave min egen skinke.

 Det var lidt af et forsøgsprojekt, for de fleste siger, at vi i Danmark ikke har forholdene til at lave ægte lufttørret skinke. Jeg besluttede mig for at binde an med det alligevel, om ikke andet, så kunne skinken da få lidt røg hvis jeg usikker på den.

Vi hentede skinken hos Slagteren, og da vi kom hjem med det store, lidt uhåndterlige stykke kød, var det lige ved jeg fik kolde fødder, for sæt nu jeg ødelagde alt det fine kød?

Men hvor intet voves, intet vindes.

Jeg gik i gang med saltningen. Der skulle bruges salt…. masser af salt! Der var ikke lige noget sted i nærheden hvor vi kunne købe salt i stor-sække, så vi måtte en tur i Bilka og fylde indkøbsvognen. Heldigvis er groft salt jo ikke det dyreste i verden!

Skinken skulle gnubbes godt ind i salt, særligt på skærefladerne og på kanter og “lommer”. Herefter blev skinken lagt i en plastikkasse – proppet med salt. Skinken skulle dækkes hele vejen rundt.

Her lå den så og hyggede sig i godt og vel 14 dage. Det trak lidt væde ud i saltet, og skinken var allerede meget mere fast.

Der er nogle, som går lidt mere op i den slags, der vejer skinken under hele forløbet. Både for at give den rigtige mængde salt, men også for at vide hvor langt den er i processen…. Jeg er ikke af den slags;)

Jeg fik i november sat en snor i skinken og hængt den op i en loftsbjælke i “Det kolde rum”. Væk fra nysgerrige katte og sultne mus.

Der hang den så og passede sig selv i næsten 10 mdr.  – indtil sidste fredag.

Jeg har løbende holdt lidt øje med den og duftet til den. Der var intet som virkede foruroligende, men det var umuligt at sige hvordan resultatet ville blive.

I fredags var vores venner, Thomas og Sigga, på besøg med deres unger. Thomas interesserer sig lidt for mad og har en tendens til at “nørde” lidt omkring det. Han har ofte underholdt med sin viden om de forskellige gær-kulturer i hans rugbrøds-surdej, som han har et helt ganske særligt forhold til;).

Derfor var jeg også helt tryg ved at alliere mig med ham, når de første skiver skinke skulle skæres.

Pigerne gik med til at prøvesmage, sålænge der var brød, ost, pølse og vin nok:)

DSC_0040Selvom man ikke må prale, så syntes jeg nu alligevel, at det blev ganske godt!

Skinken er temmelig salt, særligt de “yderste” stykker, men kødet har udviklet sig rigtig fint og dufter frisk og sødt.

Jeg er tilfreds!

I dag har jeg så fået skåret resten ud. Det var en super anledning til at anvende vakuum-pakkeren, som jeg fik i julegave af Nadia.

Så nu er der lavet en masse pakker til fryseren. Det blev også til et par portioner “afskær” som ryger i en biksemad eller en æggekage engang ved lejlighed.

Det er nu engang fantastisk at man kan producere den slags af godt kød, kun tilsat salt, frisk luft og tålmodighed…. LÆKKERT!

 DSC_0160

Så blev det endeligt “hø-vejr”!

DSC_0028

Mens andre, mere normale mennesker, ligger på stranden eller sidder i parken med en kølig øl, så muntrer vi os ude på Bondegaarden…. For det er hø-vejr og høet skal i hus inden det igen bliver en regnvåd dansk sommer, som vi kender dem!

Jeg har lånt lidt grej hos Hyrden – en Fransgård, 165 cm, skårlægger og en Welger lavtrykspresse. Vi har selv en gammel JF siderive til at stå fra de tidligere ejere, så det er noget af en maskinpark jeg har haft i gang:).

Det er småt grej, men det passer fint til den gamle Zetor!

Far-Torben var forbi og hjælpe med høet. Det var sjovt at se lysene i hans øjne, for selvom det var i 1976-1978 han gik på Landbrugsskole og han ikke har presset en balle hø siden, så kunne man sagtens se, at der var en halv-gammel landmand gemt indeni.

At det maskineri vi bruger herude, så allerede var håbløst umoderne og nærmest antikt for 40 år siden, gør det bare til en “historisk”-udfordring:)

Som det ses så skal der “skrues”, smøres og kæles for de gamle maskiner, men så kører de også som en drøm!

En anelse presset af en varslet tordenbyge tog vi også Sportsvan’en i brug for at køre høet i hus. Det er dejligt at man har sådan en “bonderøvs”-bil.

Imens vi andre var i gang på marken, så gik Mor-Hanne til angreb på ukrudten i gårdhaven. Vi fik lejlighed til at nyde synet i en enkelt øl-pause eller to. Det er blevet så dejligt og fint.

Nu er høet i hus…. og vi er trætte!