DSC_0103

Så er de små nuttede lyserøde grisebasser, som vi satte på en stor grøn græsmark i foråret, ved at have udviklet sig til nogle store beskidte svin på en mudret, gennemrodet svinesti!

Vi sender de første grise afsted mod slagteriet allerede i starten af næste uge. De er lidt uens i størrelserne, så det bliver spændende at se hvordan vægten på dem er. Det ved vi først når de hænger på “krogen”.

Vi sender grisene til slagteren af 3 omgange, så der bliver et par dage at vælge imellem ifht. afhentning.

Såfremt vægten er rigtig på de første, så satser vi på, at næste omgang kommer fra slagteren allerede onsdag den 4. november.

Så hvis I der har bestilt gris ikke allerede er ved at have plads i fryseren, så skal I snart til at skynde jer! 🙂

Vi skal nok kontakte Jer som har bestilt, så vi kan aftale hvornår I kan afhente jeres halve eller hele gris!

 

DSC_0111