Af og til, så fremstår vores bondegårdsliv romantisk og ubekymret, men sådan er det ikke altid.

Engang imellem sker der ting, som er uforudsete og rent ud sagt “trælse”… Det kan for eksempel være, når hønen går af reden 5 dage for tidligt eller man kommer ud og ser at en ælling er druknet i vandkarret, eller at grisene – igen,  har ødelagt noget af indhegningen.

Sådan en “træls” ting ramte os også i sidste uge.

Sofie- den ene af vores to polte, som vi satsede på skulle give os griseunger til næste år gik pludseligt hen og blev halt på sit ene bagben. Når grisene holdes på den måde, som de gør hos os, så sker det engang imellem, at vild leg eller små magtkampe ender i småskrammer. Ligesom en god gang “grisegalop” igennem mudderhullet kan ende i et forstuvet ben. Den slags hører med, og det går hurtigt over.

Der var dog noget ved Sofies halthed, som bekymrede os. Hun støttede nemlig slet ikke på sit ene bagben. Så vi fulgte hende tæt nogle dage, for at se om det blev bedre. – Det gjorde det desværre ikke. Hun kom godt nok rundt i folden, fik spist og drukket, men lagde sig så snart hun fik muligheden for det.

Sonja – hendes kuldsøster og bedste veninde, beskyttede hende og derfor var det ikke så nemt at få benet undersøgt. Vi valgte derfor at isolere Sofie og læsse hende i grisekassen bag på traktoren, så vi kunne få hende undersøgt ordentligt.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores bekymring var berettiget. Benet havde en skade og var sandsynligvis brækket lige over “knæ-“leddet. En skade, som gav hende smerter og som vi ikke kunne forsvare at hun skulle gå rundt med.

DSC_0012

Så efter mange panderynker og bekymringer kørte vi hende godt væk fra folden, gav hende en spand foder, åbnede grisekassen så hun kunne gå ud i lysningen, hvorefter Mikael aflivede hende med sin jagtriffel.

Man siger, at der ikke er noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder heldigvis også i dette tilfælde, for alt det gode kød skal jo ikke gå til spilde.

Et dyr som har fået den type skade kan oftest nødslagtes på ejendommen og derefter køres til slagteriet. Det kræver dog, at dyrlægen udsteder en attest, som siger, at dyrets kød ikke fejler noget.

Vi valgte i stedet at slagte hende selv. Hun skulle jo alligevel havne i vores fryser, så vi besluttede os for at tage udfordringen op.

DSC_0017

Efter Sofie var aflivet, blev hun straks hængt op og “afblødt” for at tømme slagtekroppen for blod.

DSC_0023

Herefter skulle kroppen “skoldes og skrabes”.  65-70 grader varmt vand hældes over huden, sådan at børsterne slipper, hvorefter overhud og hår kan skrabes af.  I virkeligheden bruger man vist et “skoldekar”, hvor hele kroppen kan nedsænkes. Det havde HELT sikkert gjort det hele noget lettere! Men med mange gryder vand, en elkedel og hjælp fra Mor-Hanne, så lykkedes det os alligevel at nå ind til den hvide svær hele vejen rundt.

DSC_0038

Derefter skulle indvoldene tages ud og hoved og tæer skulle skæres fra.

DSC_0039

Til slut skulle kroppen skylles, hvorefter den fik lov at hænge tildækket indtil næste morgen.

DSC_0042

Kroppen blev delt i to og båret ind i køkkenet til partering. Pludseligt blev det meget tydeligt, hvor godt vi er vant, når vi modtager en “halv gris” fra slagteren. Det var svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle få fine stege og koteletter ud af slagtekroppen.

DSC_0045

Men med lidt besvær (og meget lidt erfaring) fik vi delt dyret op i anstændige stykker.  Nogle af stykkerne skulle vi gætte os til.  Som Far-Torben fra sin kaffekop kommenterede: “Jeg syntes, at det dér, ligner stegt flæsk!”

Vi fik også en del kød til hakkekød, så den lille KitchenAid med kødhakker kom på overarbejde 🙂

DSC_0048DSC_0050

DSC_0057DSC_0051DSC_0056

Når grejet nu alligevel var kørt i stilling, besluttede vi os dagen efter for at lave grillmedister. Et projekt som vi længe gerne har villet eksperimentere med. Det blev til endnu en lang dag i køkkenet og to forskellige slags pølser: En med purløg og citrontimian og den anden med ost og chili.

De er prøvesmagt og de smager dejligt! Næste gang skal vi dog nok bruge en lidt federe fars, så de kan blive endnu mere saftige!

DSC_0058DSC_0061

Der blev også tid til at ligge et baconstykke i salt/krydderlage og få lagt en skinke til tørsaltning, så den bliver klar til lufttørring.