dsc_0153

Meget er sket på Bondegården Lillelund henover sommeren. Som tidligere skrevet, så var vi nødsaget til at slagte Sofie. Det gjorde jo, at vores anden polt, Sonja manglede lidt selskab. Det var egentlig ikke det store problem i begyndelsen, da Sonjas fold grænser op til folden med vores slagtesvin, og at hun derfor hele tiden kunne se og høre andre grise. Ikke desto mindre, så gjorde vi meget ud af, at bruge mere tid ude ved hende, og det var tydeligt, at hun havde et afsavn til Sofie, idet hun søgte os og slagtesvinene meget.

Vi var nød til at handle på denne nye situation relativt hurtigt, da vi jo som bekendt skulle aflevere slagtesvinene på slagteriet i Egtved d. 12. september. Herefter ville Sonja komme til at gå alene, hvilket vi ikke havde lyst til at byde hende.

Vi havde flere løsningsmuligheder, men valgte i sidste ende, at hente en ny polt udefra. Vi har hele tiden haft et ønske om at avle på Gl. Dansk Landracen. Dette kommer sig bl.a. af, at grisens udseende er enormt charmerende med sorte aftegninger, hvilket ville være mindst ligeså charmerende på smågrise. Men hovedsageligt handler det om, at racen er kendt for at være gode og selvstændige mødre og dette er væsentligt for os, da vi jo på dette område er ganske uerfarende.

5 dage inden slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet, spændte på vi en trailer på hver af vores biler og drog mod Ribe, hvor vi forinden havde været i kontakt med Morten, som havde polte af Gl. Dansk Landrace til salg. Han formidlede endvidere kontakten til en ven i samme område, som vi kunne købe en grisehytte af. Da indkøbet af ny polt, jo mildest talt kom ubelejligt oveni slagte-proccesen, så valgte vi at benytte os af dette tilbud. Hytten var i ganske fin stand og vi fik den læsset på den ene trailer.

Herefter kørte vi hjem til Morten og hans familie, som på mange måder udlevede ”bondegårdsdrømmen” med mange af de samme kerneværdier som vi selv har i højsæde. Vi fik udvalgt os en polt fra flokken, som blev læsset i i transportkassen bagpå trailoren. Herefter gik turen hjemover, hvor vi var noget spændt på, hvad Sonja ville sige til det nye selskab. Nadia fik hurtigt fundet et navn til den nye polt, som kom til at hedde Luna.

Det var efterhånden blevet tusmørke inden vi trillede ind i indkørslen hjemme på Bondegården Lilleund. Dette gjorde ikke ligefrem at arbejdet med at få læsset grisehytten af med traktoren og efterfølgende bakket trailoren hen til folden mindre udfordrende. Men det lykkedes, og Luna blev præsenteret for sit nye hjem og for sin nye roomate, Sonja.

Luna er lidt yngre end Sonja og ren gl. Dansk Landrace, hvor Sonja er en blanding af 70’er grisen og Gl. Dansk Landrace. Sonja har hovedsageligt udseende og størrelse efter førstnævnte, hvilket gør at størrelsesforskellen var markant.

Sonja brugte den første del af aftenen på at drøne rundt efter Luna i folden. Luna virkede ærlig talt ikke ligefrem tryg ved det. Vi besluttede os dog for, at lade dem vænne sig til hinanden og forhåbenligt blive enige og rollerne.

De efterfølgnede dage, blev vi bekræftet i, at denne beslutning havde været den helt rigtige.

De to polte var nemlig blevet rigtig fine venner. Selvom vi havde sørget for, at de havde en hytte hver, så sov de alligevel sammen i en stor klump i Sonjas hytte.

Når Sonja forsøgte at tage sig et mudderbad eller en lur, så var det ikke uden Luna, som var blevet så tryg ved det hele, at hun yndede at drille Sonja og kravle op på hende og trampe lidt rundt. Sonja er meget tålmodig med Luna, men kan sagtens sætte hende på plads, hvis hun bliver ved med at drille. Generelt har de fået et rigtigt sundt forhold til hinanden.

dsc_0115

Dagen efter ankomsten til Bondegården Lillelund kunne Luna (ligesom Sonja) håndfodres med nedfaldne blommer fra blommetræet. Det er altså skønt at holde dyr på den måde!

Udover Sonja og Luna, så har de sidste par uger, også været tiden, hvor vi har brugt en del krafter på at planlægge og klargøre til at slagtesvinene skulle afleveres på slagteriet. Størrelsen på grisene var vi lidt spændte på, men det viste sig, at vi generelt havde ramt målet på 90 kg(slagtet vægt) pr gris ganske okay. Nogen lidt over, nogen lidt under, men ganske hæderlige i størrelsen generelt. Slagteren, Axel roste kødets kvalitet og grisenes størrelse og fedtprocent, hvilket vi naturligvis var glade for.

De partede grise blev afhentet og udleveret til kunderne d. 14. september. Selve tidspunktet for slagtningen kom hurtigere i år end vi havde forventet. Om det har haft indflydelse at vi har lavet flere foderstande, hvorfor flere grise kunne spise samtidig, eller om det er den forlængede sommer, der er har gjort, at de ikke som vanligt har tabt sig lidt hen mod efteråret, det er ikke til at spå om. Men klar var de! Ærlig talt, så er det heller ikke voldsomt ubelejligt for os, da Nadia er højgravid og har termin midt i oktober, hvor vi plejer at slagte. Så det er nok lidt en lettelse for os.

dsc_0131

Men det er ikke kun Nadia som har ruget hele sommeren. Faktisk har vores Andemor, Anette ligget på rede det meste af sommeren. Dette afstedkom, at der omkring d. 1.september klækkede tre fine ællinger ud. Det var ikke helt så mange, som vi havde ønsket os, da hun i alt lå på 10 æg, men det er samtidig også første gang hun har ruget to kuld ud på et år. Det er derfor svært at være rigtig utilfreds. Ællingerne fra det første kuld er efterhånden blevet store og bruger alt den vågne tid udenfor andehuset sammen med andefar, Per.

Størrelsen varriger meget alt efter kønnet, og det er derfor tydeligt for os at se, at det første kuld har givet to store hanner og fire fine hunner. De skal nok blive klar til slagt inden jul. Så håber vi bare at vores tid også er til det, når vi nu snart bliver endnu en bonderøv på matriklen…