Som bekendt, så har vi jo længe gået i spænding om, hvornår vores to gylte, Luna og Sonja ville få griseunger. Og nu er vi sikkert over begge fødsler og både mødre og børn har det godt! ☺

Luna var den første og hun farede søndag aften imens Mikael stod ved hendes side og heppede. Hun fik 7 fine griseunger, hvor der desværre var en enkelt som var dødfødt. Bestemt acceptabelt for en første gangs fødsel. Hun er en god mor og er præcis ligesom racen er kendt for, meget beskyttende overfor de kære små poder.

 

Sonja nedkom et par dage senere. Mikael og jeg gik en aftentur som så mange gange før, for at ”sige godnat” til dyrene, nyde søen og beundre køkkenhaven. Denne gang virkede Sonja dog lidt stresset. Hun var ikke så snakkesaglig som hun før har været, men samtidig heller ikke umiddelbart så påvirket, at det faldt nogen af os ind, at fødslen var oppe over. Men sørme jo! Da vi næste morgen er ude for at fodre dyrene, så ligger hun inde i farehytten med en hel flok små lyserøde griseunger.

 

Vi havde ikke nemt ved at tælle dem i den lille hytte! Hvis de endelig lå stille, så var det i én stor lyserød bunke! Først synes vi der var 10 styks. Dagen efter var der stadig 10 levende, men nu med 2 døde. Dagen efter igen var der en død mere. Men stadig 10 levende. Så alt i alt desværre et par døde. Vi mener, at to af de døde har været døde ved fødslen og at Sonja måske desværre har fået lagt sig på den sidste. Men 10 levende grise som nu er en uge gamle.

 

Sonja har på samme måde løftet opgaven som førstegansmor rigtig flot. De små griseunger tumler rundt på hendes store krop når hun ligger og hviler sig inde i hytten. En gang imellem får jeg fornemmelsen af, at hun sender mig et blik som jeg kender fra mig selv når vores søn Valdemar har lidt for meget energi tidligt om morgenen når jeg selv er ret så træt. ☺

 

Den anden dag fik vi så Valdemars mormor på besøg. Hun har været vant til at kastrere smågrise dengang de drev en svinebesætning, så det var dejligt at få noget kyndig hjælp til, fra en som havde styr på hvordan det skulle gøres.

 

Nu er griseungerne efterhånden så store, at de er begyndt at gå med ud af hytten, når deres mor skal ud og drikke eller spise. Det ser fantastisk hyggeligt ud! De drøner rundt som små hundehvalpe og undersøger og oplever livet som frilandsgris på Bondegården Lillelund.