Tiden går når man har det sjovt – og har travlt!

Det er i hvert fald sådan at vi har oplevet de sidste par måneder.

Men det går nu godt, med de op og nedture som et landbrug medfører.

Vi er netop gået igang med at lave endnu en fold til vores skotter! Denne gang er det helt oppe omkring vores sø, så vi henover sommeren kan sidde på vores solterrasse og nyde dem!
Samtidig fik vi (endelig) bygget et rigtig fint læskur til dem. Det er bygget af lærkestolper som vi selv har fældet og haft til tørre henover efteråret.

Vi adskilte Victor og Albert fra Mini-muh og Mor-ko, så de kunne få ro til at kævle her i foråret.

D. 25. Februar var en blæsende dag med minusgrader hele døgnet. Ikke desto mindre, var det her at Mor-ko til vores store overraskelse kælvede. En fin lille tyrekalv lå og puttede i læskuret. Vi fik naturligvis straks travlt med at komme med yderligere strøgelse i håb om at den lille kalv kunne holde varmen. Den klarede den bidende frost, og efter et par dage fik den monteret øremærker og blev døbt Frederik.

Mini-muh derimod lod vente på sig. Flere gange tænkte vi, at det måtte være tæt på kælvning, men hver gang var det falsk alarm. – Indtil d. 16. April!

Jeg er taget på arbejde fra tidlig morgen, og Mikael kommer hjem efter en nattevagt sidst på morgenen. Han tjekker lige til dyrene inden han går i seng, og konstaterer, at Mini-Muh virker hvileløs, idet hun går rundt for sig selv og står akavet. Umiddelbart ser alting fredeligt ud, så Mikael går i seng.

Ud på eftermiddagen tjekker han til hende igen, og konstatere, at hun har noget der ligner presseveer. Men ingen kalv i syne.

Timerne går, og vi bekymrer os mere og mere. Da klokken nærmer sig sengetid, så bliver bekymringen alligevel for overvældende for os! Mikael ringer til en livline – Henning som er kvægbonde lige i nærheden. Han kommer fluks forbi og laver en undersøgelse af Mini-Muh, hvor han konstaterer, at kalven vender med bagparten forrest og med bagbenene op under maven. Endvidere er den også “stjernekigger”. Så alt i alt ligger den så forkert som overhovedet tænkeligt!
Henning arbejder længe på at vende kalven rundt, hvilket til sidst lykkedes. Mini-Muh er dog så træt og hendes veer så svage, at Henning vælger at trække kalven ud.

En stor og fin, men desværre dødfødt kviekalv kommer ud. Den er nok desværre “gået til” undervejs i det lange fødselsforløb, hvilket vi jo er kede af, men samtidig meget lettede over, at Mini-Muh fik hjælp, så det ikke kosttede hende livet også. Dyre lærepenge, men samtidig svært at gøre meget ved. Det sker heldigvis meget sjældent at en kalv ligger SÅ forkert, så vi håber det var første, eneste og sidste gang!

For nogle uger siden var Valdemar og jeg ude at kigge til dyrene – Han er jo efterhånden 18 måneder og løber selv rundt på græsset og siger “Muh” og “gok gok”. Af og til passer lyden rent faktisk også til dyret vi kigger på.

Denne dag, er jeg dog uopmærksom kortvarigt, hvilket resulterede i, at Valdemar forsøgte at kramme vores grå hane. Hanen var ikke tilfreds med krammet og kradsede Valde i hele hovedet. Valdemar blev mega forskrækket og dybt ulykkelig. – Næsten ligeså meget som hans mor. En ganske naturlig reaktion fra hanens side, men vi som (curling)forældre kunne naturligvis ikke tolerere det. Vi havde i alt tre haner, og skulle alligevel have slagtet to, og nu havde den grå endeligt skrevet sin egen dødsattest.
Få dage efter var det store slagtedag, hvor vi fik slagtet de to haner. Samme aften spiste vi tarteletter af den onde grå hane! Valdemar fik sin oprejsning og moderens dårlig samvittighed fik det lidt bedre.
Jeg forsøgte at trøste mig med, at han måtte have lært af sit stunt. Få dage efter forsøgte han at kramme den sidste hane. Intet lært!

Vi slagtede iøvrigt også tre ænder fra et kuld i efteråret. Vi valgte at beholde en enkelt “ande-dame” mere sammen med vores avlspar Per og Anette. Lidt i håb om, at hun kan tilføje nogle flere æg til husholdningen og rugeriet.

Grisene er store! Vi har nydt at se dem vokse fra helt nyfødte pattegrise og nu til store slagtesvin. De nyder det er blevet varmere i vejret og der bliver jævnligt lavet mudderbad, hvor 10-15 næsten sorte muddergrise ligger i en stor bunke og solbader.

Flere har spurgt mig gennem de sidste par måneder, om det ikke bliver underligt at slagte de grise vi har fulgt så tæt hele deres liv. Og det bliver da underligt – men jeg vil vove den påstand at vores dyr er de dyr som har haft det skønneste liv, inden de blev slagtet. De har puttet på tykke madrasser af halm i hytterne, spist det friskmalede foder som er produceret på lokale marker, tumlet og leget med hinanden, badet i mudder og gravet flere tusinde m2 jord og græs op med trynerne.

Det gør mig glad og stolt at tænke på, så jeg har absolut ingen skrupler ved at spise kødet. Det smager fantastisk og det er kød man kan spise med god samvittighed!

Hvis du har lyst til at smage vores kød, så kan du stadig nå at bestille en halv eller hel gris i en grilpartering – Lige klar til at lægge på grillen. Kødet er til afhentning allerede D. 9/5 2018.