Bondegården Lillelund

Kød med god samvittighed!

Category: Lam

Så fik vi et ½ Påskelam!

IMG_1779

 

Så fik vi hentet et halvt påskelam fra Hauge Lam idag! Det ser helt fantastisk ud. Jeg glæder mig meget til at sætte tænderne i det! Hele mit køkkenbord er fyldt med kød, 14 kg. med en kg.pris på kr. 80,- giver det en pris på kr. 1.120,-. Det er et fund til den pris!:)

Kølle og bov. Man kunne godt have valgt enten at udbene dem, eller skære dem ud i mindre stege. Jeg syntes det er rigtig fin “gæste-mad”, så jeg har valgt at beholde dem som de er. Der er plads til at invitere masser af gæster, for køllen vejer ca. 4 kg!

Ryg. Ryggen er delt i koteletter. De er dejligt mørke i kødet og har nærmest ingen fedt. De er super lækre og nemme at tilberede. De steges bare på panden eller endnu bedre grillen og serveres med en lækker ratatouille til. Det er spitze!

Hals og nakke. Halsen og nakken er leveret skiveskåret ligesom ryggen. Jeg har dog valgt at skære det fra benene og ud i tern. Der er mere fedt på disse stykker og det fungerer smaddergodt som “simremad”. Jeg elsker en god Irish Stew med masser af kartofler, gulerødder og HP Sauce;)

Bryst og ribben. Jeg har valgt at skære kødet fra benene og hakke det i kødhakkeren på KitchenAiden. Man kunne også vælge at lave det som “stegeben” i ovn eller på kuglegrillen. Vores hakkekød bliver muligvis brugt til et Græsk Farsbrød med masser af feta og oliven. Man kan strække farsen lidt ved at blande en 1/3 del hakket oksekød i. Nogle vil mene at det er en dødssynd, men jeg syntes nu det fungerer meget godt.

Slag. Slaget kan hakkes som det andet, men jeg har valgt at gemme det, som det var. Godt med friskkværet peber og hakket persille. Vupti-vupti og så er der en lækker rullepølse.

Indmad. Jeg har gemt leveren til en leverpostej. Hjertet har jeg også gemt. Jeg har ikke nogen plan endnu, men det kommer nok:)

Ben. Hvis man nu var rigtig god, så lavede man lammefond, men i denne omgang gik benen til “Thomsen”. Efter en tur i fryseren bliver det en lækker “kød-knogle-is”, som kan holde det meste af en formiddag;)

 

Jeg er selv helt tosset med lam, men der er nogle som er bange for den “uldne” smag. Deres angst bunder som regel i dårlige oplevelser med for dårlig kvalitet eller forkert tilberedning. Hvis man får folk til middag, som måske ikke er så vild med lam, så er der nogle små fif man kan bruge. Meget af smagen sidder i fedtet, hvilket er vigtigt at være opmærksom på. Hakkekød, som jo traditionelt indeholder mere fedt end rent kød, kan godt være lidt kraftigt i smagen. Det kan, som jeg tidligere var inde på, suppleres op med oksekød. Det gør farsen mindre kraftig i smagen. Man kan også i stedet vælge mere regulære kødstykker. En lammekotellet er god. Der er ikke ret meget fedt på og man kan nemt forholde sig til hvad man spiser. Ved stege skal man sørge for at “pudse” det godt af for hinder og fedt, så er jeg sikker på langt de fleste får en rigtig god oplevelse…. Også selvom de er skeptiske!

 

Påskelam

Skal du have lam på bordet til påske?

Lammene er sendt til slagteren i denne omgang! Kontakt os gerne. Så finder vi ud af hvornår Hyrden sender til slagteren igen!

Vores gode ven, Sven Joensen, slagter lam i næste uge. De koster 75 kr./kg for hele lam og 80 kr./kg for halve. Et lam vejer ca. 24 kg og koster derfor ca. 1800kr.

Send Bondegården Lillelund en mail, eller ring direkte til “Hyrden” på tlf. 2290-3612.

Men SKYND JER, det er snart påske!:)

Sven Joensen er fuldtids fårehyrde og er med sine ca. 1100 moderdyr én af Danmarks største.

Hauge Lam bliver produceret efter principperne “Less is More”. Der er ingen grund til at lave det mere kompliceret end det behøver at være.

Sven har været på flere studieture til det skotske højland, hvor fårene i århundreder har græsset de åbne vidder. Mange af de samme principper forsøger han at indføre i sin egen produktion herhjemme.

Dyrene er udenfor hele året og græsser på store naturarealer fordelt ud i hele Midtjylland. Afgræsningen med får er med til at holde uønsket vegetation nede, hvilket er med til at bibeholde de lysåbne arealer, som f.eks. de midtjyske indlandsheder