Bondegården Lillelund

Kød med god samvittighed!

Category: Svin

Så skete der endelig noget!

Som bekendt, så har vi jo længe gået i spænding om, hvornår vores to gylte, Luna og Sonja ville få griseunger. Og nu er vi sikkert over begge fødsler og både mødre og børn har det godt! ☺

Luna var den første og hun farede søndag aften imens Mikael stod ved hendes side og heppede. Hun fik 7 fine griseunger, hvor der desværre var en enkelt som var dødfødt. Bestemt acceptabelt for en første gangs fødsel. Hun er en god mor og er præcis ligesom racen er kendt for, meget beskyttende overfor de kære små poder.

 

Sonja nedkom et par dage senere. Mikael og jeg gik en aftentur som så mange gange før, for at ”sige godnat” til dyrene, nyde søen og beundre køkkenhaven. Denne gang virkede Sonja dog lidt stresset. Hun var ikke så snakkesaglig som hun før har været, men samtidig heller ikke umiddelbart så påvirket, at det faldt nogen af os ind, at fødslen var oppe over. Men sørme jo! Da vi næste morgen er ude for at fodre dyrene, så ligger hun inde i farehytten med en hel flok små lyserøde griseunger.

 

Vi havde ikke nemt ved at tælle dem i den lille hytte! Hvis de endelig lå stille, så var det i én stor lyserød bunke! Først synes vi der var 10 styks. Dagen efter var der stadig 10 levende, men nu med 2 døde. Dagen efter igen var der en død mere. Men stadig 10 levende. Så alt i alt desværre et par døde. Vi mener, at to af de døde har været døde ved fødslen og at Sonja måske desværre har fået lagt sig på den sidste. Men 10 levende grise som nu er en uge gamle.

 

Sonja har på samme måde løftet opgaven som førstegansmor rigtig flot. De små griseunger tumler rundt på hendes store krop når hun ligger og hviler sig inde i hytten. En gang imellem får jeg fornemmelsen af, at hun sender mig et blik som jeg kender fra mig selv når vores søn Valdemar har lidt for meget energi tidligt om morgenen når jeg selv er ret så træt. ☺

 

Den anden dag fik vi så Valdemars mormor på besøg. Hun har været vant til at kastrere smågrise dengang de drev en svinebesætning, så det var dejligt at få noget kyndig hjælp til, fra en som havde styr på hvordan det skulle gøres.

 

Nu er griseungerne efterhånden så store, at de er begyndt at gå med ud af hytten, når deres mor skal ud og drikke eller spise. Det ser fantastisk hyggeligt ud! De drøner rundt som små hundehvalpe og undersøger og oplever livet som frilandsgris på Bondegården Lillelund.

 

Bestil friluftsgris 2017

DSC_0534Så er der åbnet for bestillinger af friluftsgrisene i 2017. Vi glæder os meget til igen at få en flok grise på folden, som har stået tom hen over vinteren.

Vores grise kommer hjem på gården i midten af april, hvor de får lov at bo i den Gamle Stald i omkring 3 uger, indtil de er store nok til at klare sig ude på marken. Derefter bliver de lukket på folden, hvor de får lov at gå og rode i jorden efter rødder, snegle og andet spiseligt indtil de bliver slagtet sidst på året.

Priserne i 2017:

Halv gris, finparteret: 39 kr/kg

Hel gris, finparteret: 36 kr/kg

Læs evt. mere om grisenes liv her på bloggen og indgiv din bestilling under Priser.

Vi glæder os til at levere kvalitetskød til dig! – Med god samvittighed.

Det er ikke alle dage, som er lige sjove…

Af og til, så fremstår vores bondegårdsliv romantisk og ubekymret, men sådan er det ikke altid.

Engang imellem sker der ting, som er uforudsete og rent ud sagt “trælse”… Det kan for eksempel være, når hønen går af reden 5 dage for tidligt eller man kommer ud og ser at en ælling er druknet i vandkarret, eller at grisene – igen,  har ødelagt noget af indhegningen.

Sådan en “træls” ting ramte os også i sidste uge.

Sofie- den ene af vores to polte, som vi satsede på skulle give os griseunger til næste år gik pludseligt hen og blev halt på sit ene bagben. Når grisene holdes på den måde, som de gør hos os, så sker det engang imellem, at vild leg eller små magtkampe ender i småskrammer. Ligesom en god gang “grisegalop” igennem mudderhullet kan ende i et forstuvet ben. Den slags hører med, og det går hurtigt over.

Der var dog noget ved Sofies halthed, som bekymrede os. Hun støttede nemlig slet ikke på sit ene bagben. Så vi fulgte hende tæt nogle dage, for at se om det blev bedre. – Det gjorde det desværre ikke. Hun kom godt nok rundt i folden, fik spist og drukket, men lagde sig så snart hun fik muligheden for det.

Sonja – hendes kuldsøster og bedste veninde, beskyttede hende og derfor var det ikke så nemt at få benet undersøgt. Vi valgte derfor at isolere Sofie og læsse hende i grisekassen bag på traktoren, så vi kunne få hende undersøgt ordentligt.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores bekymring var berettiget. Benet havde en skade og var sandsynligvis brækket lige over “knæ-“leddet. En skade, som gav hende smerter og som vi ikke kunne forsvare at hun skulle gå rundt med.

DSC_0012

Så efter mange panderynker og bekymringer kørte vi hende godt væk fra folden, gav hende en spand foder, åbnede grisekassen så hun kunne gå ud i lysningen, hvorefter Mikael aflivede hende med sin jagtriffel.

Man siger, at der ikke er noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder heldigvis også i dette tilfælde, for alt det gode kød skal jo ikke gå til spilde.

Et dyr som har fået den type skade kan oftest nødslagtes på ejendommen og derefter køres til slagteriet. Det kræver dog, at dyrlægen udsteder en attest, som siger, at dyrets kød ikke fejler noget.

Vi valgte i stedet at slagte hende selv. Hun skulle jo alligevel havne i vores fryser, så vi besluttede os for at tage udfordringen op.

DSC_0017

Efter Sofie var aflivet, blev hun straks hængt op og “afblødt” for at tømme slagtekroppen for blod.

DSC_0023

Herefter skulle kroppen “skoldes og skrabes”.  65-70 grader varmt vand hældes over huden, sådan at børsterne slipper, hvorefter overhud og hår kan skrabes af.  I virkeligheden bruger man vist et “skoldekar”, hvor hele kroppen kan nedsænkes. Det havde HELT sikkert gjort det hele noget lettere! Men med mange gryder vand, en elkedel og hjælp fra Mor-Hanne, så lykkedes det os alligevel at nå ind til den hvide svær hele vejen rundt.

DSC_0038

Derefter skulle indvoldene tages ud og hoved og tæer skulle skæres fra.

DSC_0039

Til slut skulle kroppen skylles, hvorefter den fik lov at hænge tildækket indtil næste morgen.

DSC_0042

Kroppen blev delt i to og båret ind i køkkenet til partering. Pludseligt blev det meget tydeligt, hvor godt vi er vant, når vi modtager en “halv gris” fra slagteren. Det var svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle få fine stege og koteletter ud af slagtekroppen.

DSC_0045

Men med lidt besvær (og meget lidt erfaring) fik vi delt dyret op i anstændige stykker.  Nogle af stykkerne skulle vi gætte os til.  Som Far-Torben fra sin kaffekop kommenterede: “Jeg syntes, at det dér, ligner stegt flæsk!”

Vi fik også en del kød til hakkekød, så den lille KitchenAid med kødhakker kom på overarbejde 🙂

DSC_0048DSC_0050

DSC_0057DSC_0051DSC_0056

Når grejet nu alligevel var kørt i stilling, besluttede vi os dagen efter for at lave grillmedister. Et projekt som vi længe gerne har villet eksperimentere med. Det blev til endnu en lang dag i køkkenet og to forskellige slags pølser: En med purløg og citrontimian og den anden med ost og chili.

De er prøvesmagt og de smager dejligt! Næste gang skal vi dog nok bruge en lidt federe fars, så de kan blive endnu mere saftige!

DSC_0058DSC_0061

Der blev også tid til at ligge et baconstykke i salt/krydderlage og få lagt en skinke til tørsaltning, så den bliver klar til lufttørring.

Så kom grisene!

2015-04-02 15.27.21

Så skete det! Grisene er ankommet på Bondegården Lillelund. Så ved man, at det for alvor er blevet forår!

Vi har haft Nadias “små”-søskende, Michelle på 13 og Johnny på 16 år, på bondegårdsbesøg i påsken. I fællesskab blev vi enige om, at det måtte være på høje tid at få hentet de små grisebasser.

Første april spændte vi det interimistiske grisebur på traileren. Vi havde nemlig lavet en aftale med den lokale landmand, Kristian, om at vi kunne komme forbi og hente vores små grisebasser.

Vi har fået for-bestillinger på 8½ gris inden, så vi har valgt, at vi i år skal have 14 grise. Det er en ordentlig opgradering i forhold til sidste år, men vi glæder os meget til at få en hel flok tumlende rundt på marken.

Landmanden fortalte, at de vejede 9,3 kg da vi hentede dem. Det er nok sidste gang vi kender deres vægt så præcist inden de hænger på slagtekrogen til efteråret.

Grisene er så små og fine, at de lige skal bruge lidt tid indendørs, inden de bliver sluppet løs på marken. Så er vi sikre på, at de kan klare både regn og blæst og ikke mindst jage Mikkel-ræv væk hvis han er ude på rov.

Da vi kom hjem med grisene, fik vi med fælles hjælp læsset dem af i stalden. De var meget nysgerrige og kommer helt sikkert til at hygge sig i halmen. Alting skal rodes i, smages på og skubbes til. Det er skønt med masser af liv i den gamle stald!