Vi har også Skotsk højlandskvæg på Bondegården Lillelund. Det er planen, at vi på sigt skal til at sælge ud af vores oksekød.

 

Køerne på Bondegården Lillelund er lidt mit, Mikaels, projekt. Det mener Nadia ihvertfald.

Snævert omkring min 30 års fødselsdag fik jeg af en kollega tilbudt at købe nogle Skotsk Højlandskvæg.IMG_3046 Der skulle ikke meget overtalelse til, for jeg har altid syntes, at  “Skotterne” er super charmerende og flotte at se på. Jeg kunne sagtens forestille mig, at de ville klæde ejendommen.

Så uden nødvendigvis at involvere Nadia så meget i beslutningen, så blev jeg enig med mig selv om, at vi hellere måtte købe et par stykker.

Nadia kalder det for min 30-års krise… Men i forhold til at købe en motorcykel, som kan køre 200 km/t, eller få et hjerte tattoveret på balden, så er det da en meget tilforladelig “krise”… Hvis man spørger mig!

Vi kontaktede en lokal kreaturhandler, som havde fået køerne til salg. Han var meget behjælplig med at komme ud og besigtige flokken. Det endte med, at vi på kreaturhandlerens opfordring, fik valgt et par moderdyr, som skulle være grundstammen i vores besætning.

Efter noget tid og anseelig regning, kom der en ko med seks patter, som i mellemtiden havde fået en fin kviekalv, samt en kvie, som angiveligt er gold. For den har nemlig ikke fået kalv, selvom den har gået med foldtyr i flere år.

Dyre lærepenge fattigere stod vi nu med vores nyindkøbte dyr. Det kan godt være, at de ikke er pragteksemplarer af deres race, men de er skønne, omgængelige of ikke mindst – vores.

IMG_2787

Her i vinter har vi fået os endnu en “Skotte”. Han er en ung tyrekalv fra april 2014 og han hedder “Albert”… Eller dvs. han hedder i virkeligheden Virringshede Kris, men det sys Nadia er åndssvagt navn… Så nu hedder Kris altså Albert og alle er glade… Eller dvs Albert er ligeglad… Så længe han får noget at spise!

Planen er, at han i løbet af det næste års tid skal vokse sig stor og blive far til de fremtidige generationer herude. Indtil videre er damerne lidt skeptiske. Han er ihvertfald ikke inviteret ind i høet endnu… Men det skal nok komme!

Skotsk Højlandskvæg stammer, som navnet antyder, fra det skotske højland, hvor de i århundreder har græsset de barske landskaber. Det har gjort, at dyrene i dag er robuste og nøjsomme. De er gode til at udnytte foderet og kan pga. deres tykke og lange hårlag gå ude hele året, så længe de kan søge ly og læ.

Skotterne er langsomstvoksende og når først kønsmodning langt senere end andre kødkvægsracer. Dyrene anses som fuldtvoksne i 5 års alderen. Slagtealderen er dermed også højere end på andre racer.

Den høje slagtealder er med til at give fortrinligt mørt kød, der er fedtfattigt og smager af noget.

Når vi på et tidspunkt får Højlandskød til salg vil det blive annonceret her på siden.